Alex Gomes deler sine tanker om sin WPT-sejr

teampro-thumb.JPG

Når et af Team PokerStars Pro medlemmerne laver store resultater, så plejer vi at give dem chancen for at fortælle om oplevelsen. Selvom han er den nyeste WPT vinder, så fik brasilianske Alex Gomes alligevel tid til at sætte sig ned og fortælle lidt om, hvordan det er at få en WPT titel på cv'et. Stort tillykke igen Alex og tak for at du lige tager dig tid til at fortælle lidt om sejren.


Af Alex Gomes


Efter en lang og udmattende tid i Vegas, hvor jeg brugte næsten 70 dage på turneringerne ved WSOP, så havde jeg egentlig besluttet mig for ikke at spille med ved WPT-turneringen på Bellagio. Men jeg elsker jo poker, så selvom jeg var træt og utilfreds med resultaterne ved WSOP, så besluttede jeg mig alligevel for at stille op, efter jeg havde talt sammen med et par venner.


Det var faktisk en sidste øjebliks beslutning, hvor jeg ankom til Bellagio kl. 15.30 (turneringen startede omkring middagstid) med blinds på 100/200 på tredje level. På trods af dette så er det virkelig en dyb turnering, hvor alle startede med 60.000 i chips og levels på 90 minutter, så min sene ankomst betød nu ikke så meget.


Dette er helt sikkert en af de bedste strukturer i pokerturneringer rundt om i verden. Det er en meget lang turnering over seks dage med maksimalt seks levels spil per dag. Så vi startede hver dag ud kl. 12 og sluttede kl. 20.30. Dette er perfekt for spillerne, da det giver tid til et ordentligt måltid mad og ordentlig søvn.


Men på den anden side så havde denne turnering et af de stærkeste felter overhovedet med mange velkendte proer. På min første dag havde jeg et hårdt bord med Nenad Medic, Justin Smith, Jon Turner og flere internetproer. Der var fra start masser af action, men jeg havde dog ikke den helt store succes. Jeg sluttede dagen med 39.400 med average omkring 80.000.



alex-gomes-wpt.jpgPå dag 2 sad jeg imellem Michael Mizrachi og "gboro", som er en kendt online spiller. Derudover havde vi også fornøjelsen af Freddy Deeb. Mit spil begyndte endelige at virke, og jeg fik bygget stacken op i 223.000 med average på 160.000, og det gav mig en masse ekstra motivation til næste dage.


Dag 3 bød dog på masser af op- og nedture. Jeg startede ud på bord med min ven Humberto Brenes fra Team PokerStars Pro samt Kevin Saul, som jeg på finalebordet sammen med ved PokerStars Caribbean Adventura tidligere på året.


Efter tre levels begyndte jeg dog at få ordentlig fat, og jeg sad nu med omkring 350.000. Så måtte jeg dog skifte bord, hvor jeg endte sammen med Jonathan Little og nogle online knægte. Jeg røg helt i knæ mod Little med omkring 50 spillere tilbage, da jeg endte all in med ottere imod hans damer. Jeg spillede hånden virkelig skidt og sad nu kun med 60.000 tilbage, hvor average på dette tidspunkt var 400.000. Det lykkedes mig dog på forunderlig vis at doble op to gange i træk, og ved dagens afslutning sad jeg med 222.000.


Dag 4 startede med blot 31 deltagere, og vi skulle bare have 4 mand ud for at ramme pengene. Jeg bestemte mig for at udnytte dette, og det virkede. Jeg spillede meget aggressivt (netop som jeg kan lide det!) og kom op på 420.000. Herfra spillede jeg nok det bedste poker i hele min karriere, og jeg sluttede dagen med 1,7 mio. med average på 1,5 mio.


Dag 5 var den hurtigst overståede i WPT-historien. Med blot 10 spillere tilbage skulle vi blot have 4 mand ud før tv-finalebordet var nået, og det skete på blandt 1,5 time, og så var jeg pludselig på et WPT-finalebord. Jeg var dog shortstacken, men med blinds på 10.000/20.000 var der rigeligt til at spille med.


Dette finalebord blev af mange, inkl. Eric Seidel, anset som et af de hårdeste i WPT-historien, hvilket faktisk var en kæmpe motivationsfaktor for mig. Heldigvis fortsatte jeg med at spille virkelig godt. Jeg spillede ret loose uden frygt for at lave fejl eller for de andre spillere. Dette var helt sikkert med til at styrke mit spil og gøre mig til chipleader. Snart fandt jeg mig selv heads up med masser af selvtillid.


Det var på ingen måde let. Jeg både vandt og tabte nogle coin flips. Jeg tabte hænder, hvor jeg var favorit, men så vandt jeg en del tilbage ved gode bluffs. Alt dette vil kunne ses på fjernsynet, når det kommer ud.


Jeg vil til sidst gerne takke alle som støttede mig - ikke kun dem på Bellagio men alle som brugte aftenen uden søvn og heppede foran skærmen over internettet. Jeg er meget stolt over igen at være den første brasilianer til at vinde én af de store titler i poker.