Rock & Fold gik hele vejen i Sunday Million

Thumbnail image for sunmillion.jpgDet sidste ni deltagere skulle ikke bruge længe, før de var nede på otte, da Synercard rykkede all in i en af de allerførste hænder. Han sendte alle chips ind med Kc - 9c, og han fandt en caller hos scottuga44 med Ah - Js, og da vi fik endnu et es på floppet så det svært ud for Synercard, som da heller ikke fik mere hjælp på turn og river og i stedet måtte takke af som nr. 9 til $13.587,31.

million 5.31.09.jpg

De første par omgange ved finalebordet handlede fuldt ud om de små stacks - de lavede moves, doblede op eller røg ud. Vedrørende Royal Lacky så var det uheldigvis det sidste scenarie, som udspillede sig. Han røg ud på 8. pladsen ($19.285,21), da hans preflop all in med Ad - 2c fra cutoff blev callet af papaya66 i big blind. Selvom han floppede outs til en straight, så gik den ikke længere for Royal Lacky, som dermed blev næste mand ude.

Abcabc4 fandt derefter en hånd og et tidspunkt, han kunne lide, da han rykkede all in med Kh - 9h, men han befandt sig pludselig i en vanskelig situation, da peterpatat callede i big blind med As - 9d. Floppet kom dog Jc - Kc - 8c, men med Ad på turn og endnu et es på river, var det hele vejen ned ad bakke, og så røg abcabc4 ud som nr. 7 ($35.064,01).

Engang imellem så afgøres det helt af, om man laver et move på det rigtige eller forkerte tidspunkt. Efter en række aggressive preflop raises fra peterpatat, så valgte ExaMeter at nu måtte det være nok. Desværre var det et af de forkerte tidspunkter, hvorefter ExaMeter måtte stille sig tilfreds med de $52.496,01, som han fik for 6. pladsen.

Chipwreacked viste utrolig flot spil igennem turneringen, hvor han gik fra at have siddet med knap 2 big blinds til at slutte som nr. 5 med dejlige $70.128,01 på lommen. Hans endelige fald kom da han endte inde mod Rock & Fold, og det var efter noget så sjældent for dette finalebord som en all in, som ikke skete preflop. Chipwreacked raisede preflop med Kh - Qc, hvorefter Rock & Fold callede i position. Floppet kom 4c - 9c - 9d, som Chipwreacked langede et continuation bet efter, hvilket blot blev callet af Rock & Fold, som derefter selv stak ud da turn bragte Kc. Dette medførte dog et all in over toppen fra Chipwreacked, som Rock & Roll dog callede hurtigere end lynet med As - 9s. Js på river var ligegyldig, og så var feltet nede på fire deltagere. Rock & Fold var herefter chipleader, da der stadigvæk var mere end $600.000 på spil.

Der gik ikke længe før at en short stacked papaya66 rykkede de sidste chips ind preflop fra small blind med Ad - 9d, men han befandt sig dog i store problemer, da peterpatat callede med sin dominerende hånd i form af As - Ts. Floppet var blankt og da der faldt en tier på turn, var der ikke mere at komme efter for papaya66, som pænt måtte takke af som 4'er med $87.660,01 ekstra på pokerkontoen.

Med tre spillere tilbage var der lidt snak om at lave en deal, som dog hurtigt blev manet til jorden af chipleaderen Rock & Fold. Herefter fortsatte spillet 3-handed indtil denne hånd imellem epterpatat og Scottuga44.

Efter denne kæmpe pot var turneringen stort set afgjort for peterpatat, som endte all in i næste hand med Th - 2c imod Rock & Fold med Kh - 8h, og da boardet bragte 3c - 5h - Qh - Ad - 9h, betød det en flush til Rock & Fold og et farcel til peterpatat. Han fik dog $131.490,01 for en dags arbejde. Efter at have taget stort set alle chips fra peterpatat, var det nu scottuga44, som sad med et stort chiplead, da heads up spillet, og da spillerne ikke ville lave en deal, var det en dejlig stor kage, der var i vente til vinderen.

Men som vi har set så mange gange før, når blinds stiger, så kan alt ske i poker. Dette så vi allerede efter nogle få hænder af heads up, hvorefter de sidste to overlevende af feltet på 8.766 deltagere byttede chips frem og tilbage indtil de lyse timer af mandagen. Til sidst fandt begge spillere en hånd, hvorefter alt var overstået på et kort øjeblik.

Da der ikke blev lavet en deal betød dette, at scottuga44 fik $188.469,01 for slutplaceringen som nr. 2, imens imponerende $257.895,73 blev sendt til Rock & Fold samt æren og titlen efter sejren. Tillykke til alle spillere med det flotte spil!