EPT Kiev: Aki videre til dag 2 med Viktor Ivanov i front

ept-thumb-promo.jpg

I alt 203 deltagere er samlet set gået videre til dag 2 ved EPT Kiev, hvor vi fra dag 1B fik Albert "Aki" Iversen videre med lige omkring de 30.000, som han startede med. Han gør Allan "Sifosis" Bække følgeskab, som allerede var gået videre fra dag 1A. Der var dog håb om flere danskere ved bordene, når der åbnes op for spillet torsdag, da både Alexander Petersen og Gustav Hansen også var mødt op til dag 1B, men Gustav hørte man ikke meget til, og Alex måtte efter sigende takke af blot et kvarter før spillet sluttede onsdag aften.

Watch EPT Kyiv S6: Day 1b Overview on PokerStars.tv
Der er i særdeleshed mødt mange lokale samt russere op til denne turnering, og derfor udtalte EPT-stifter John Duthie da også, at han forventede en lokal sejr. Derfor kommer det da heller ikke som den store overraskelse, at vi skal finde vores foreløbige chipleader i netop Rusland i form af Viktor Ivanov, som sidder med næsten 150.000 chips, hvilket i særdeleshed kom efter et floppet hus imod franskmanden Nicolas Levi.


Viktor Ivanov Kiev.jpgViktor Ivanov

En anden russer som også formåede at spille sig videre til dag 2, var Team PokerStars Pro Ivan Demidov. Han vil starte torsdagen med 43.000 chips, og han får følgeskab af holdmakkeren Katja Thater med 16.000. Derimod er der ikke mere tilbage af Dario Minieri, som ellers hurtigt blev chipleader i turneringen.


IvanDemidovKiev.jpgIvan Demidov

Af andre stærke spillere kan da også lige nævnes Shaun Deeb, som blandt mange anses som den stærkeste turneringsspiller på nettet. Han har kvallet sig via PokerStars, og han er også stadigvæk med ved dag 2 med 59.000.


Nu krydser vi bare fingre for de sidste to danske deltagere, og forhåbentlig kan én af dem tage førstepræmien på €330.000 med sig hjem.