Bækkes Blog: Pokerpro - helvede eller paradis?

starsnews.JPGInspireret af Clemmes blog ansteds på nette omkring hans afslutning af pokerkarrieren fik jeg lyst til at skrive lidt om mit syn på tilværelsen som pokerpro. Clemmes blog førte til en del debat, hvilket jo altid er sundt og får folk til at tænke over nogle ting. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes hans blog satte livet som pokerpro i et noget dårligere lys, end jeg mener det fortjener.

Fordele og ulemper ved tilværelsen som pokerpro

Fordele:
- Friheden til at arbejde når man har lyst, og hvor man har lyst.
- Økonomien. Det er ingen hemmelighed at de fleste proer har en indtjening der ligger pænt over gennemsnittet for befolkningen.
- Man lever af sin hobby. Der er naturligvis nogen, der kører lidt træt i pokeren, om ikke andet så i perioder, hvor det bliver mere til et arbejde end en hobby, men for mange er det stadig lysten til spillet der driver værket.
- Friheden til at være sammen med familie og venner når man har lyst. Friheden til at tage på ferie når man har lyst. Kort sagt friheden til at gøre det man har lyst til, når man har lyst til det.
- Man er sin egen lykkes smed. Man kan arbejde så meget og så lidt som man nu har lyst til. Gør man det godt, belønnes man direkte. Det er nu en gang mere motiverende at arbejde som selvstændig, hvor ens indkomst er ekstremt afhængig af ens egen indsats.

Ulemper:
- De manglende kollegaer er naturligvis en stor ulempe. Der kan dog kompenseres for dette, ved at sidde sammen med andre når man spiller.
- Det mentale aspekt er en yderst farlig størrelse. Variansen i spillet og de deraf store sving der vil forekomme i ens indtægt kan være ekstremt belastende for ens psyke, hvis man ikke forstår at tackle nedturene ordentligt. Det kan meget nemt betyde at man ikke blot er sur, nedtrykt og frustreret mens man sidder i det, men at det også går udover ens humør generelt, og derigennem går udover ens samvær med venner og familie, når man ikke spiller.
- Risikoen for en usikker økonomi. Der kommer ikke 'automatisk' X antal kroner ind på kontoen en gang om måneden, og har man ikke en solid rulle kan presset for at tjene til næste måneds udgifter være meget ubehageligt.
- Usikker fremtid. Ingen ved hvordan pokeren udvikler sig, og der er ingen tvivl om at spillene bliver hårdere og hårdere. Det er derfor svært at spå om hvorvidt det både praktisk og lovgivningsmæssigt er muligt at leve af poker om fem år.
- Ens værdi på det 'almindelige' arbejdsmarked falder naturligvis, mens man er væk fra det.

Der kan naturligvis nævnes en lang række øvrige fordele og ulemper, men dem jeg har nævnt her er efter min opfattelse nogle af de vigtigste. Afvejningen af fordele og ulemper, og hvad der vejer tungest, vil naturligvis være individuel.

AllanBækkeOut.jpgDet absolutte helvede

Der er ingen tvivl om at tilværelsen som pokerpro kan ende ud i et decideret helvede, præcis som Clemme beskriver det.Det er ingen hemmelighed at omkring 100% af alle pokerspillere til tider har ekstremt ondt af sig selv. Man føler sig som den mest uheldige person i Verden, og ligegyldigt hvad man gør ender det galt. Man er overbevist om, at ingen andre nogensinde har prøvet noget halvt så uheldigt, og at det aldrig vender. Når det har stået på længe nok begynder tvivlen på egne evner at snige sig ind, og man begynder at ændre sit spil, hvilket formentlig ikke er løsningen.

Jeg er sikker på at de fleste pokerspillere kan nikke genkendende til ovenstående scenarie. Det er min påstand at ens evne til at tackle disse perioder optimalt og samtidig undgå tilt, er en af de vigtigste evner en pokerspiller kan have.

Formår man ikke at tackle disse perioder optimalt bliver livet som pokerpro til tider ulideligt. Ikke bare for en selv, men også for ens medmennesker. Det er ganske naturligt at det bliver nemmere at tackle nedture, hvis man spiller med en solid bankroll. Hvis nedturen betyder at man får svært ved at betale næste måneds regninger, bliver presset for at få det vendt med det samme ekstra stort, og ekstra pres er det eneste man ikke har brug for i den situation.

Jeg kan sagtens forestille mig hvordan tilværelsen som pokerpro bliver hvis ovenstående nedture tackles forkert. Humøret går kun en vej og man er sur på alt og alle. Man isolerer sig socialt, da man for det første forsøger at vende nedturen så hurtigt som muligt. For det andet er man måske økonomisk presset og er derfor tvunget til at spille. For det tredje er det ikke videre sjovt at være sammen med andre mennesker, når man alligevel er sur på alt og alle og man er ej heller sjov at være sammen med.

Man ender måske med at spille poker 16 timer om dagen og tænke poker 24 timer om dagen. Man følger ikke med i hvad der sker omkring en. Det gælder både hvad angår venner og familie samt hvad der sker i samfundet. Man får formentlig ikke motion af nogen form, og man slår sig til tåls med diverse fast food et par gange om dagen. Ganske enkelt fordi alt andet tager for meget tid, hvor man ikke kan spille poker. Man snakker ikke med andre mennesker og får ingen social stimulans eller stimulans i nogen som helst form.

Det siger sig selv at alt dette næppe forbedrer ens spil, men i stedet gør det ringere, hvilket øger risikoen for et downswing eller for at forlænge et eksisterende downswing og så er man for alvor endt i en ond spiral, som er ekstremt svær at komme ud af.

Den velfungerende pokerpro

Som jeg ser det, er det nok vigtigste element for at blive en velfungerende pokerpro en solid bankroll, da den er fundamentet for alt andet. Den gør at man kan tackle nedture optimalt, hvilket er afgørende for at alt andet fungerer. Den gør ligeledes, at man kan spille spil af en størrelse, som gør at man kan holde timelønnen på et højt niveau og derved opnå frihed til at lave en masse andre ting.

Den velfungerende pokerpro sørger for ikke at sidde alene hver eneste dag. Man kan sidde sammen med andre når man grinder eller måske spille, mens man har andre mennesker i nærheden, hvis man altså stadig kan holde fokus på spillet. Alternativt mener jeg det er vigtigt at man sørger for at begrænse spillet til et rimeligt niveau af timer dagligt og bruger resten af dagen på at komme ud blandt andre mennesker.

Det er naturligvis en god ide at få dyrket motion og få spist noget fornuftigt mad. Dette er selvfølgelig ikke anderledes end for alle andre mennesker, men en pokerpro har naturligvis nemmere ved at komme til at sidde fast i kontorstolen og har måske nemmere ved lige at bestille en pizza, da det er lidt mere belejligt, når man sidder midt i en turnering.

Som med alle andre mennesker er en aktiv fritid, som man bruger på at dyrke de interesser man har udover sit job, en vigtig ting. Modsat Clemme ser jeg dog ikke pokeren som en hæmsko for at dyrke øvrige interesser. En pokerspiller behøves jo ikke spille flere timers poker end en mekaniker behøves lave biler, hvis altså forudsætningen om en solid bankroll er tilstede. Om interesserne er familie, venner, politik, sport, noget femte eller en blanding er mindre afgørende. Jeg tror det vigtige er, at man sørger for at bruge tid på andet end kun poker.

Clemme nævner at han ikke har set nyheder siden 2002, at han har været asocial, kedelig mv. og antyder, at det er sådan livet er for en pokerpro. Altså at en pokerpro efter hans opfattelse er det han kalder 'samfundssvag'. Den sammenhæng kan jeg ikke sætte mig ind i. Som jeg ser det har en velfungerende pokerpro mindst samme antal timer til rådighed til at se nyheder, dyrke sport mv. som alle øvrige mennesker.

AllanBække3.jpgRespekt og ære?

Clemme nævner i sin blog, at han ikke mener, at der er noget ære og respekt ved at leve af at spille poker. Et punkt der ligesom hans kommentar omkring at pokerspillere er 'samfundssvage' faldt mig lidt for brystet. Folk må naturligvis mene hvad de vil, men jeg kan ikke helt følge logikken.

Clemme fortæller at han vil modtage større respekt i sin omgangskreds, når nu han stopper med at spille poker. Jeg er ret overbevist om at mine venner og min familie respekterer mig for at lave det jeg holder af, ligesom jeg respekterer dem for at gøre det de nu har lyst til. Jeg tvivler stærkt på at jeg ville opnå større respekt fra mine nære, hvis jeg mod min lyst vendte tilbage til mit revisorjob.

Omkring ære er jeg også uenig. Det lyder meget flot at man vil tage et 'almindeligt' arbejde, hvor man bidrager til at samfundet, men jeg tror det lyder flottere end det er. Jeg tvivler på at en ret stor del af befolkningen går på arbejde for samfundets skyld. Det er min påstand at den primære drivkraft for størstedelen er at tjene til livets ophold. Derudover er det naturligvis et mål at lave noget man bryder sig om, og helst sammen med nogen man har det godt sammen med.

Derfor kan jeg ikke se at der er mere ære i at man tjener sine penge ved at lave biler, fordi det er det man kan lide, end der er ved at spille poker, fordi det er det man kan lide. Rent økonomisk bidrager begge dele ligeledes til samfundet gennem den skat der betales og en del pokerspillere betaler faktisk ret væsentlige summer i skat. At en stor del af pokerindtægterne pt. er skattefrie synes jeg ikke man kan bebrejde pokerspillerne, da det er et spørgsmål om en ulogisk lovgivning, som pokerspillere ikke rigtigt kan tage skylden for.

En del pokerpro'er tjener endvidere en del mere end gennemsnittet, og har derved mulighed for økonomisk at hjælpe andre mennesker og mange benytter sig af denne mulighed. Det er der da også en vis ære i, som jeg ser det.

Det korte af det lange

Vil jeg så anbefale at man går pro? Jeg elsker livet som pokerpro og har ikke fortrudt et eneste sekund. Jeg vil dog ikke anbefale at man går pro for enhver pris. Som sagt skal man have en rigtig solid bankroll inden man tager springet. Man skal slå spillet med en betydelig margin, ikke mindst fordi spillene bliver hårdere og hårdere. Man skal have en god psyke og have været igennem en række downswings, som man har formået at tackle på fornuftig vis. Desuden er det vigtigt, at man enten ikke lever alene eller i hvert fald har en række gode venner, så man er sikker på ikke at blive socialt isoleret fordi man ikke kommer udenfor en dør.

Som udgangspunkt vil jeg kun anbefale en tilværelse som pokerpro til folk der slår spillene med så stor margin at de tjener væsentligt mere end en gennemsnitlig dansker. Dette for at kompensere for tabet af ens værdi på arbejdsmarkedet og for at man lettere kan acceptere downswings.

Hvis man skal gå pro med en forventning om at lave en 'normal' løn mener jeg at alle de forudsætninger jeg nævner ovenfor skal være 100% på plads og at man skal have en ekstraordinær god psyke. Det mentale aspekt må IKKE undervurderes. Det er hårdere end man forestiller sig. Meget hårdere.

Held og lykke ved bordene og ikke mindst til at alle danskere der forsøger sig ved WSOP.

Mvh.
Allan "Sifosis" Bække