sirpietah gik hele vejen i Sunday Warm-Up

sunday-warmup.jpgSunday Warm-Up forsatte rækken af turneringer med sprængte garanterede præmiepuljer i denne uge, da 4.176 spillere samlede $835.200 sammen. Ingen overlay her folkens! Feltet tyndede ret hurtigt ud, og de sidste ni deltagere til finalebordet blev fundet efter knap 8 timers spil. Efter et hårdt finalebord kunne sirpietah tage titlen og $121.692,93 for førstepræmien (efter en deal lavet heads up).

SW3.5.09.jpgAlle spillere klarede den indtil første pause af finalebordet, men de har formentlig fået drukket et par Red Bulls i pausen, fordi pludseligt stod den på masser af raises og tre-bets efter pausen. Efter blot et par hænder rykkede UNoWho11 all in med 7d - 7h, hvorefter Plasticard rykkede all in over toppen for at isolere fra cutoff, og da alle foldede viste han damer. Ingen hjælp kom til UNiWho11, og han blev først offer på finalebordet og måtte tage til takke med 9. pladsen og $6.681,61.

Hvad der nu end var i vandet, så var det der stadigvæk nogle hænder senere, hvor vi fik endnu en hurtig konfrontation. I_DESTROY_U limpede ind fra knappen med As - 3h, hvorefter sirpietah complede i small blind. Dardan0s checkede i big blind, hvorefter vi fik floppet Ks - 4d - 6c. Der blev checket til I_DESTROY_U på knappen, og han smed et bet af sted. Sirpietah kom af vejen, hvorefter Dardan0s smed et raise ind. I_DESTROY_U reraisede nok til at sætte Dardan0s all in, og han fandt da også et call frem med 5s - 3d for et åbent straight træk. I_DESTROY_U var dog foran med es høj, og da turn og river var blanke, blev det farvel til Daradan0s som nr. 8 med $10.440,01 på lommen.

Engang imellem i poker er man foran når skillinger ryger ind preflop, hvorefter man endda forbedrer hånden for hver street. Det sker ikke ofte, men engang imellem gør det. Det er hvad der skete, da I_DESTROY_U med As - 2d i big blind callede et all in fra ralsLe i small med Ks - Js. Boardet kom Ah - 4d - 8c - 2h - 2c, og så var det farvel til ralsLe på 7. pladsen ($18.793,01).

Plasticard røg som 6'er til Ibh26, da hans knægte ikke kunne holde mod Ad - 5d, da floppet kom med endnu et es. Han får $27.144,01 for anstrengelserne. Blot nogle sekunder senere var der knald på igen, da delaney_kid røg all in med As - Kd mod sirpietah med røde niere. Men da boardet blot kom med lave kort, måtte delayney_kid tjekke ud på 5. pladsen til $35.496,01.

I_DESTROY_U levede fuldt ud op til hans navn på finalebordet, men til sidst blev han selv sendt på porten af chipleaderen sirpietah. Han rykkede all in preflop med Ks - Ts, men sirpietah fandt et call frem med As - 7c, og da det første kort på floppet var et es, så var der ikke mere at gøre, selvom han ramte en tier på turn. River var nemlig blank, og turneringen sluttede dermed for I_DESTROY_U på 4. pladsen, hvilket trods alt stadigvæk giver $47.188,81 for en dag på kontoret.

Davdav23 og Ibh26 skiftede til at doble hos hinanden med damer, men efter at være gået lidt frem og tilbage, var Ubh26 pludselig meget short stack og gik all in i nærmest hver eneste hånd. Det sluttede dog, da sirpietah havde raiset preflop med Kh - Jh, som davdav23 callede i small blind med 9s - 8s. Lbh rykkede all in over toppen med Qs - 9h, og begge modstandere callede. De checkede dog boardet ned hele vejen, da det kom 6c - 6d - As - 4c - Tc, og da alt kom til alt var konge høj god, og Ibh26 måtte nøjes med 3. pladsen og $68.904,01.

Da heads up spillet gik i gang blev de hutigt enige om en deal, som sikrede sirpietah $111.692,23 og davdav23 $106.634,06, hvor efter de spillede om de sidste $10.000 samt TLB points til vinderen. Som sirpietah sagde inden de gik i gang: "Vi flipper om 10k." Dette blev skam også sandt i den sidste og afgørende hånd, da de kom all in i et klassisk flip. Sirpietah sad med seksere mod es knægt til davdav23, og da floppet kom med et es, så det godt ud for franskmanden. Men endnu en sekser på turn afgjorde det hele, og sirpietah kunne tage de sidste $10.000 samt titlen og den store ære.

Stort tillykke til begge spillere og alle andre på finalebordet.