Snowking_85 varmer op til julen

Poker er et underholdende og spændende spil, og som i alle andre sportsgrene, så er det altid sjovest, når man vinder. Hvis man stiller op i pokerturneringer med tusindvis af deltagere sker dette dog ikke særlig tit, og når vi kommer fra et lille land som Danmark, så burde det være endnu sjældnere at vi får en dansker helt til tops i de store turneringer. Men poker er et unikt spil, og danskere kan noget helt særligt, når det kommer til kortspillet ved den virtuelle filt.

En af disse danskere som konstant klarer sig godt ved pokerbordene er Snowking_85. Gang på gang har han bevist at han er en sand mester, og han har allerede flere markante resultater bag sig både online og ved liveturneringer. Bl.a. har han flere gange været tæt på at tage sejren til DM, og han har også været ved at gå rigtig dybt ved WSOP Main Event.

snemand-turist_02.jpg

Snowking_85 som flytter til Thailand i det nye år

Vi nævnte ham allerede i sidste uges blog omkring søndagsturneringerne, hvor han var tæt på at komme rigtigt langt i Warm Up-turneringen. Natten mellem søndag og mandag gik han dog hele vejen i selvsamme turnering, hvor han forvandlede sit buy-in på $215 til $99.762 svarende til ca. 500.000 kr. Så bliver der nok råd til lidt ekstra julegaver hos familien i Korsør.

Warm Up-turneringen søndag aften er dog traditionelt en turnering, som passer danske spillere rigtig godt. Turneringen starter tidligere end f.eks. Sunday Million, og så er der altid garanteret store pengepræmier, hvilket alle pokerspillere jo kan lide. Ved gårsdagens turnering var flere andre danskere langt med fremme. Bl.a. "vmnielsen" på 12. pladsen, som tidligere har været på finalebordet ved EPT Barcelona. Denne gang kan han trække $4220 ind på sin PokerStars-konto.

"Mazelucky" var tæt på i flere turneringer, men en placering som nr. 25 i $215 rebuy-turneringen søndag nat og som nr. 28 i Sunday Second Chance blev det kun til lige ved og næsten for københavneren. Danskerne var generelt tæt på i Second Chance, men ingen magtede dog at gå hele vejen, og "mrvogt" blev bedst placerede viking som nr. 10 ud af de 1346 deltagende pokerspillere.

At PokerStars er verdens største pokersite ser man særligt i udbudet og variationen i turneringer. Lige gyldigt hvilke form for pokerspil du ønsker, så finder du det hos PokerStars. Særligt populære er de billigere turneringer, hvor du for et lavt buy-in kan vinde virkelig gode præmier. Danskeren "pilah20" havde lugtet lunten og tilmeldt sig $30.000 Garanteret turneringen søndag aften med $11 buy-in. Men 5859 deltagere blev præmiepuljen mere end velvoksen og "pilah20" formåede at kæmpe sig hele vejen til finalebordet, hvor han dog måtte give fortabt, da han endte heads up og tage til takke med 2. pladsen. En dårlig forretning har det dog ikke været, da han fik forvandlet sit $11 buy-in til $5.097 i præmiepenge.

Stort tillykke til "pilah20", "Snowking_85" og alle de andre danskere som havde succes ved pokerbordene i weekenden. Til alle os andre må vi bare krydse fingre for at det bliver os næste gang, de store præmiepenge skal udbetales.