Sådan styrer du tilten

I sidste uge smed jeg en lille konkurrence op, omkring hvordan man lettest og mest effektivt styrer sin tilt. Jeg har igennem al den tid, jeg har spillet poker, været ramt af problemer med tilt i relativ stor grad. Selvfølgelig har jeg snakket med venner og ligesindede omkring dette, men det var netop oplagt at smide noget op omkring det her i bloggen.

Så sent som for en halv time siden mærkede jeg tilten komme snigende, men jeg formåede alligevel at tabe et enkelt buy-in eller to inden jeg fik lukket alle mine borde ned. Surt show men der var heldigvis stadigvæk overskud for dagen. Heldigvis har jeg modtaget en masse emails fra jer læsere med gode tips og tricks til at styre tilt, og flere af forslagene er faktisk ganske gode!

Christoffer fra Århus har sendt følgende ind: Før i tiden havde jeg også et kæmpe problem med tilt. Men for ca. et halvt år siden lavede jeg en selvanalyse af mit spil, altså jeg spillede virkelig virkelig lowstakes uafbrudt i ca. 5timer. Hver gang jeg spillede en hånd, så skrev jeg næsten alt ned om mit spil, samtidig fik jeg en af mine pokervenner til at kigge med og skrive noter. Jeg samlede så hans analyse og min egen. Derefter udformede jeg et papir som jeg altid lige gennem læser inden jeg skal til at spille en stor turnering eller noget virkelig seriøst cashgame. Det har virkelig hjulpet, og jeg tror det drejer sig om selvdisciplin. Så hver gang jeg begynder at tilte, tænker jeg på det papir, og hvordan jeg burde spille den. Så min idé til dig er at lave en selvanalyse af dit spil og få en anden til at tage noter samtidig.

Flere spillere har lavet grænser for hvor meget de må tabe, når de sidder og spiller foran computeren. "Simon900" har delt det op i en daglig grænse og ugentlig grænse. Han fortæller: Dagligt: På cash bordene går jeg uvilkårligt af bordet ved et plus på 2-2,5BI (Ellers bliver jeg grådig og kalder for mange hænder) Såfremt jeg rammer minus på 2 buy in på en aften stopper jeg cash spillet for den dag. Ugentligt: Rammer jeg spillekarantænen (Den daglige) 2 dage i træk, giver jeg mig selv karantæne i 1 dag. Rammer jeg spillekarantænen (Den daglige) 3 dage i løbet af 5 dage giver jeg mig selv 2 dags karantæne. Det skal siges, at selvom jeg har spillekarantæne på cash borde, så må jeg godt spille sng og mmt, men kun til 1/2 buy in, i forhold til mit normale spil. Man kan sige, at mine selvskrevne regler er hårde, men de virker for mig. Jeg gik i tilt i januar sidste år, og ved at gå ned i level der, og indføre denne hårde selv disciplin, er jeg bleven bedre til, at holde fokus på mit spil.

Danni bruger også en taktik med at stoppe, når man er x-antal buy-ins nede. En taktik som helt sikkert også er god, og som også har virket for mig tidligere - hvis man altså bare formår at stoppe i tide, og man ikke desperat forsøger at vinde de tabte skillinger tilbage. Til gengæld er jeg nok ikke helt enig i Simon900, når det kommer til taktikken at stoppe, når man f.eks. er 3 buy-ins oppe på et bord. Jeg har selv før overvejet netop denne taktik, da jeg selv har følt at jeg have lavet nogle lidt for sløsede calls eller lign. Men når man er godt oppe er der jo netop en grund til dette, hvilke jo skyldes at man enten har været heldig, spiller godt eller sidder ved et godt bord. Hvis det er en af de to sidste, så er det i hvert fald ikke så godt at stoppe, da man jo altid skal sørge for at maksimere sin gevinst til alle tider. Men igen, det vigtigste er jo at bruge den taktik og teknik, som netop virker for dig.

SimonogchristianMC07.jpgUndertegnede (tv) og Christian aka Ole16 (th) ved EPT Monte Carlo 2007 uden tilt

Morten fra Kolding har en mere alternativ løsning: Jeg går meget sjældent på tilt, men når man har tabt med raketterne 5 gange i træk og tabt coinflip nr 27 i træk, så begynder jeg at kunne mærke tendensen. Jeg bruger en Logitech mus til kr. 700,- dvs. jeg er nu i gang med nr 3 af samme slags, da de første 2 ikke kunne klare de tæsk de fik når de blev hamret ned i bordet med 120 km/t. Så hvis der er nogen der mangler ekstra tilbehør til en Logitech trådløs mus, så er jeg indehaver af rigeligt. Jeg er nu stoppet med at smadre musen når det bliver for meget, den bliver lige løftet og så kommer jeg i tanke om at det udover den tabte pot koster 700,- oveni, så i stedet bliver det hånden der rammer bordet. Nogle gange er jeg så heldig at slå hårdt nok så jeg får ondt i hånden og dermed bliver nødsaget til at stoppe med at spille. Så alt i alt, den bedste måde at undgå tilt på er at lave fysisk skade på dig selv så du dermed bliver nødt til at stoppe.

Rasmus er lidt inde på samme løsning som Morten, og han skriver da også at hans løsning måske skal tages med et gran salt. Men det kan nu sagtens tænkes at det virker: Jeg er som de fleste andre kun en amatør, når det kommer til poker, og derfor har jeg svært ved at se tilten komme. Når jeg de få gange ser den komme, skynder jeg mig at sætte spillet på pause, så jeg får tid til at gå ind i soveværelset og finde den første og den bedste pude som jeg slår 3 gange, hvorefter jeg i bedste Carl Mar Møller stil råber ''PIK ER GUD '', ligeledes 3 gange. Derefter går jeg stille og roligt ud og smører mig en mad, som jeg tager med ind i stuen hvor jeg selvfølgelig får skideballe af min kæreste for ikke rydde op efter mig selv. På dette tidspunkt er tilt'en blevet glemt, så jeg sætter mig troligt op til computeren igen i jagten på en ny tilt. Derfor vil mit råd til alle andre være at man skal finde den største pude, således at man har noget at afreagere på, hvis man ikke ønsker at smadre hele hjemmet kan der med fordel investeres i en boksepude, og dermed har vi så gjort poker til en herre/kontaktsport. Vi skal bare huske på, at i denne sport kan vi lige så godt få tæsk af kvinderne :o)

Til sidst vil jeg smide Natalies forslag op, hvor der kommes godt omkring flere vigtige aspekter: Problemerne plejer at komme efter jeg har spillet, og så har tabt et par buyins eller 3. I stedet for at lukke computeren ned, og så tænkte fuck det, ender jeg i stedet på et dyrt bord, hvor jeg måske kun har mulighed for at reloade én-to gange, men har endda også været ude for, at jeg har taget hele rullen med ind på et headsup bord på én gang. De gange det går godt og man kommer tilbage til udgangspunktet, lukker man ned velvidende at det her er noget pis som ikke dur i længden, og at jeg ligeså godt kunne være gået broke nu! 

HevadKhan.jpg

Hevad Khan fra Team PokerStars Pro ser også tit ret tilted ud - men sådan er han bare

Men alligevel har man jo prøvet at tabe det hele i en lignende situation flere gange. I sekunderne hvor det går op for en, at kontoen står på 0$, blev jeg sidste gang så arrig på mig selv, at jeg smadrede hånden ind i væggen og trashtalkede mig selv for hårdt! Kunne jo sagtens se, at det var min egen fejl 100%!! De penge, jeg lige tabte, kunne jo ligeså godt være gået til ALT muligt andet? Ideerne om ny fladskærm som man SLET ikke havde råd til, kunne have været indfriet nu i stedet for at smide dem væk efter en anden!! IDIOT brøler jeg af mig selv, imens jeg tænker, at det her var sidste gang jeg spiller! Sidste gang jeg vil bruge tid på det luck spil med så mange røv-coinflips!! Så alt hvad der hedder pokerprogrammer bliver slettet, pokermails slettes, foretrukne sider slettes, ALT skal bare rengøres fra det lort! Tanken, om hvor dum jeg har været, bliver ved med at køre i mit hoved, hvor skuffede min familie vil være, hvis de fandt ud af jeg lige havde smidt alle de penge væk! Men nu er det slut, ALDRIG mere!!

Men et par dage efter melder lysten sig til poker igen, og det er når jeg har disse ture, jeg begynder at tænke over hvordan jeg kan undgå dem. Tingene jeg tænker over er: Hvorfor spiller jeg poker? For at vinde det tabte tilbage, eller fordi det er en hobby? Hvor god er jeg egentlig? Er niveauet jeg gerne vil spille på, det samme som det jeg er vindende på? Hvad gik galt sidst? Hvad skete der med BRM (Bankroll management)?

Når jeg har gjort det, så tænker jeg over, hvordan jeg undgår at komme i en lignende situation igen. Ved hjælp af trial and error princippet er jeg kommet frem til følgende: Jeg skal have min. 50 buyins til det niveau jeg spiller på, og jeg skal være så konsekvent med det, at jeg ikke må tage shots på noget andet end det jeg dur til og har BR til. Jeg ved, at med mit niveau, skal jeg se meget langt før jeg har overskud. Jeg skal se det som en hobby og som en langsigtet investering.

Næste gang jeg mister 4 buyins i træk stopper jeg spillet med det samme, og starter ikke pokeren op igen før jeg har lysten til det. Lige efter man har tabt, har man lyst til at vinde det tabte tilbage igen, men det er ikke den samme lyst jeg taler om her. Jeg taler om den lyst man får et par dage efter, hvor man er blevet klar i hovedet igen og har lyst til at spille fornuftigt igen. Der tænker jeg så på, hvor mange penge jeg har sparet nu ved at holde de par dage fri, og hvor godt det var jeg efterhånden har fået nok selvdisciplin til at  til at følge min plan. Hvis ikke jeg kan styre mig nu, så er det ikke poker jeg skal have som hobby.

Natalie slutter dog af med noget vigtigt, som vi dog også skal huske, når pokeren går lidt skidt: Gå en tur og vær glad for alt andet du har end poker, familie, helbred, arbejde, venner osv. ALT! Slukke computeren og sig til dig selv, at du ikke kan vinde når du tænker på den måde, og vend først tilbage et par dage efter, når du virkelig har lyst til at VINDE.

Så her var i hvert fald et par tips til hvordan man bedre kan styre tilten - jeg vil i hvert fald forsøge at tage flere af ideerne til mig. Vinderne af konkurrencen får direkte besked på deres email. Held og lykke ved bordene!