Recently in PokerStars World Cup of Poker Category

07.01.2009 12:21

World Cup of Poker: Tyskland hyldet som verdensmestre

Efter optrapningen, de tidlige runder og den lange kamp, der udgjorde finalen, for ikke at tale om utallige dyster for at bestemme, hvem der skulle til Bahamas for at repræsentere deres land, er de nye World Cup of Poker-mestre blevet kåret. Tyskland, anført af PokerStars Shooting Star Jan Heitmann, fremstod som sejrrige i aftes efter en 16-timer lang dag i pokersadlen.

_MG_1684_Neil_Stoddart.jpg

Efter en dag med hæftig konkurrence, et ændret leader board og spandevis af god drillen, overvandt Tyskland et stålsat italiensk hold, anført af Team PokerStars Pro Luca Pagano for at vinde den femte inkarnation af denne event. Efter en lang dag kom afslutningen efter blot én hånds heads-up spil; Heitmanns Q-8 vandt over Paganos Q-9, da den ramte en flush på riveren.

_MG_1628_Neil_Stoddart.jpg

"Dette har været en fantastisk oplevelse, en stor turnering," sagde Heitmann under præmieoverrækkelsen. "Vores hold spillede fantastisk. Vi var også lidt heldige, men overordnet spillede vi rigtig godt poker."

Heitmann og hans hold modtog $100.000 for førstepladsen, en del af en $290.000 freeroll-præmiepulje tilføjet helt og holdent af PokerStars.

Finalen bød på de ni hold, der kvalificerede sig til denne dyst i Bahamas over mange uger med turneringer på nettet. Et af de mange unikke twists var, at chipsbeholdningerne blev fastsat baseret på pointene vundet i fem single table-turneringer, der førte til, at Storbritannien, anført af Team PokerStars Pro Vicky Coren, stod med chipsføringen ved starten af finalen.

Deres ridt blev til en rutsjebanetur, med mange episoder af uheldige deals, men altid i stand til at komme tilbage, med lidt mere held i sprøjten.
Det var en lignende historie for Team USA, bortset fra deres lidt bedre slutplacering som nummer fire.

De forsvarende mestre, der bl.a. bestod af tidligere vinder holdkaptajn Greg Raymer og internetturneringernes grand old manShaun Deeb, ramte en mur af uheld, selvom det mange gange så ud som om, de havde momentum. Dette og andre episoder var blot nogle af de vigtige hændelser, tilskuerne var vidner til på EPTLives uovertrufne dækning, der bød på alle hænderne - inkl. lommekort.

Som bevis på den konkurrenceprægede stemning ved denne unikke holdpokerevent, havde hvert hold en enorm standhaftighed, der førte til, at der skulle gå flere timer, inden den første eliminering. Der var også en anspændthed over, ikke at ville svigte holdet. Poker er i bund og grund en individualistisk dyrkelse. Den pludselige ændring i mentalitet mod en holdtilgang forvirrede nogle, især Vicky Coren, der foldede en hånd, hun bagefter indrømmede, hun ville have forfulgt helhjertet, havde pengene været hendes egne.

_MG_1097_Neil Stoddart.jpg

"Det er unaturligt at gå op i, hvordan det går andre...," sagde hun, inden hun foldede hånden, fuldt ud klar over, at blot én fejltagelse kunne koste ikke blot hende, men hele holdet, dyrt.

Når det er sagt, levede World Cup of Poker op til sit ry som en af de sjoveste events at spille og se på, med et kammeratskab, der betød, at alle blev til den bitre ende. Alle holdene var på et tidspunkt tæt på sejrens sødme. Tyskland blev de endelige sejrherrer, men alle holdene var godt med, selv det canadiske hold, der blev nummer ni, som var anført af Team PokerStars Pro Daniel Negreanu, og de kunne med rette skyde meget af skylden for deres endeligt på uheld (og knægte).

I enden var resultatet endnu et fantastisk World Cup of Poker. Tillykke til Tyskland og alle de andre hold, der var med. Lad os se på de endelige resultater...

1. - Tyskland - $100.000
Jan Heitmann (Kaptajn), Georg Geissler, Malte Strothmann, Bastian Wulff, Peter Schmidt.

2. - Italien - $70.000
Luca Pagano (Kaptajn), Michele Migliore, Pennisi Omar, Valeriano Bilancetti, Fabrizio Villa.

3. - New Zealand - $50.000
Lee Nelson (Kaptajn), Nicholas Webb, Richard Grace, Wayne Lo, Jordan Bryant.

4. - USA - $30.000
Greg Raymer (Kaptajn), Shaun Deeb, Benjamin Zamani, Jarred Gabin, Bruce Armstrong.

5. - Storbritannien - $10.000
Vicky Coren (Kaptajn), Steven Devlin, Laurence Houghton, Derek Morris, Karl Mahrenholz.

6. - Polen - $10.000
Marcin Horecki (Kaptajn), Jerzy Slaby, Pawel Chmiel, Patryk Slusarek, Leszek Krawcynski.

7. - Letland - $5.000
Krisjanis Jurdzs (Kaptajn), Vjaceslavs Ivanovs, Juris Saicans, Ance Laganovska, Dmitrijs Kurchins.

8. - Mexico - $5.000
JC Alvarado (Kaptajn), David Huber, José Francisco Muñoz Osuna, Antoine Barriere, Jorge Lozano.

9. - Canada - $5.000
Daniel Negreanu (Kaptajn), Blair Maltby, Dennis Hamlyn, Wanda Whitlock, Tammy Bailey.

For en finkæmmet beretning af dagens hændelser kan du tjekke linkene (på engelsk) herunder, der byder på højdepunkter og forklarer en af de mest heroiske turneringer, der nogensinde har set dagens lys.

Let the finals begin
We're underway
Happy to be here
Closing in
Two tables to go...
Final table about to start
Final table updates
Play continues in the final

Det var det for endnu et år af World Cup of Poker, en af de mange begivenheder ved dette års PCA. I morgen markerer starten på $25.000 High Roller-eventen, der lover at sætte nogle af verdens bedste spillere op mod hinanden i disse unikke paradisiske omgivelser.

Spillet starter kl. 12 ET. Vi ses der!

05.01.2009 08:16

World Cup of Poker: Kan Polen forhindre amerikansk gentagelse?

Team Polen har været her før. Anført af Philip Hilm, snuppede Polen 2006 World Cup of Poker-trofæet i live finalen i Barcelona, hvor de slog det amerikanske hold, anført af Tom McEvoy. To år senere er de tilbage efter at have slået holdene fra Danmark, Estland, Finland, Hviderusland, Irland, Nederlandene, Slovenien, Tyrkiet og Østrig og derved snuppede Europa II Divisionstitlen og derved fik stemplet deres billetter til Bahamas. Freeroll-qualifiers BartekPL og morderbest vil slutte sig til de to topplacerede spillere fra det polske Tournament Leaderboard på Atlantis-øen, hvor de vil se, om historien kan gentage sig.

Team Polens Borys313 er en dygtig og aktiv Omaha 8 or better cash game spiller, der også spiller en stor mængde SNGs. Han er, rent ud sagt, en VPP-indtjenende maskine, der spiller på op til 24 borde ad gangen, når han jagter Supernova Elite-statussen. Borys313 foretog sin første indbetaling på PokerStars i slutningen af 2005, hvor han satte $50 ind på sin konto og optjente sig en pengebeholdning på $0.10/$0.25 O8 ring games. I marts 2008 sad han ofte ved $10/$20 PLO8 og $75/$150 limit O8-bordene. Måske så frygtløs, det er skidt, satsede Borys313 en gang, ifølge legenden, halvdelen af sin pengebeholdning på et treløbet bluff i et live Omaha spil. Heldigvis for ham foldede modstanderen! Efter at have taget nogle slag ved at spille på højere limits, har Borys313 besluttet sig for at sætte sig lidt og kan primært findes ved $5/$10 PLO8-bordene eller i heads-up SNGs.

DSC_0086.JPG

Pawel "kAmIkAdZeEe" Chimmels TLB-status gav ham en plads på Team Polen. Chimmel, der originalt er fra den lille by Tomaszow Lubelski, bor nu i Warszawa, hvor han deler en lejlighed med sin kæreste og sin bror. Poker har været en stor del af hans liv de sidste fire-fem år. Med pot-limit Omaha som sit favoritspil har Chimmel arbejdet sig op gennem niveauerne, fra micro-stakes til "meget høje stakes." Ham er også en øvet live turneringsspiller, der har spillet i et antal EPT events, samt i WSOP Main Eventen.

zelik2-3.jpg

Om poker i Polen siger Chimmel, "Markedet vokser og vi forventer en eksplosion, især efter Marcin Horeckis succes." Horecki sluttede sig til Team PokerStars Pro tidligere på året.

Vil det være Polen, der står i vejen for en amerikansk gentagelse? Hvis Chimmel har noget at sige, så ja.

"Det polske hold vandt titlen for et par år siden, så forventningerne er store, men vi vil vise verden, at det ikke kun var held."

05.01.2009 08:15

World Cup of Poker: Team Mexico møder endnu engang op i finalerne.

Efter en ottendeplads ved sidste års udgave af World Cup of Poker vender Team Mexico tilbage til finalerne og ser stolt frem til at repræsentere Latinamerika. Det er fire mennesker med meget forskellige baggrunde, der har kvalificeret sig til at spille for de mexicanske faner. Én er kommende industriingeniør. En anden sælger helikoptere. En tredje er ivrig skakspiller, og fjerde arbejder som radiospeaker. Deres vej til finalerne gik igennem Argentina og Peru, Chile og Columbia, Costa Rica og Guatemala, Uruguay og Venezuela før Mexico fik sparket Brasilien ud og fik stemplet deres billet til Bahamas. 2008 har været et eksplosivt år for poker syd for grænsen; Værsgo at møde de fire spillere, der kommer til at bære faklen for Latinamerika på øen Atlantis.

Jose Francisco Muñoz Osuna, alias "Pythomunoz", kvalificerede sig til at blive medlem af sit landshold ved at være Mexicos anden højest placerede på Tournament Leaderboard. Den 21-årige fra Mazatlan, Sinaloa bor stadig hos sine forældre og læser til at blive industri ingeniør. For tre år siden spillede Pythomunoz freerolls. Nu er han Supernova VIP på grund af sit høje antal NLHE pengespil, SNGs og flerbordsturneringer. Selvom han er en klar succes-historie, ser han stadig kun poker som en hobby.

pokerface.jpg

En sejr i World Cup ville være meget mere end bare en lønningsdag for Pythomunoz. " At vinde cuppen ville - ud over pengene - være den største pulje jeg nogensinde har fået. Det, jeg mener, er, at det ville være en belønning i sig selv for at have investeret mange timer og anstrengelse i spillet, og jeg ville også blive glad, hvis jeg kan bevise at Mexico har pokerspillere i verdensklasse" sagde han.

Mexicos anden TLB-kvalificerede David "dhubermex" Huber, slutter sig til Pythomuntoz. Huber er oprindeligt fra Texas og balancerer to karrierer samtidig som henholdsvis professionel pokerspiller og radiospeaker på deltid i sin adopterede hjemby Mexico City. Huber, der er gift og har tvillingesønner, opbyggede sin bankroll ved at spille et stort antal middel og højniveaus NHLE Turbo SNGs, og han spillede almindeligvis ved 16 borde på en gang. Han har dog sænket farten på sin SNG en smule og er begyndt at udvide sit repertoire med multi table sturneringer.

Kingeorge63.JPGJorge "Kingeorge63" Lozano (til højre) kvalificerede sig til at spille for Mexico på gammeldags manér - ved at spille i freerolls igennem flere kvalificeringstrin. Lozano, der er gift og har en søn, arbejder som sælger og er stor fan af fodbold og motorsport. Han startede med at spille online-poker for omkring tre år siden efter hovedsageligt at have spillet i home games de sidste årtier. Det er dog et helt andet spil, Lozano nævner, når det kommer til udvikling af poker-færdighederne - nemlig skak, som han har spillet, siden han var syv år.

Antoine "AntoineMex" Barriere skulle igennem et startfelt på 1.200 spillere i Mexico National freeroll for at tjene sin plads på World Cup-holdet. Han bor nu i Mexico City, hvor han arbejder i internationalt salg for Eurocopter. Barriere er ellers oprindeligt franskmand, der har boet over det meste af verden lige fra Madrid til Norge, Missoula og Montana. Barriere spillede poker for første gang for to år siden ved en julesammenkomst med familien. På det tidspunkt boede han stadig i Paris, og han begyndte snart at våge sig ud til de lokale kortrum for at udvikle sine færdigheder. Nu, hvor hans karriere har taget ham til Mexico, spiller han primært hos PokerStars, men ynder også lejlighedsvis at rejse til Las Vegas for at spille i live-turneringer og en smule $1-2-limit.

Barriere ser frem til sit ophold i Bahamas, ikke kun for at omgås nogle af sine favoritspillere som Humberto Brenes og Bertrand "ElkY" Grospeillier, men også for at nyde de spektakulære omgivelser.

"Jeg er også meget spændt over muligheden for at komme til at svømme med delfiner og også muligheden for at snorkle!" sagde han.

05.01.2009 08:14

World Cup of Poker: Team Latvia fejrer sin første rejse til finalerne.

For lidt over fire uger siden endte Europa III Divisionsfinalerne uafgjort mellem Team Letland og Team Spanien, som havde 43 point hver. Beslutningen afhang af en tiebreaker, en winner-takes-all heads-up kamp med ét medlem fra hvert hold.

Det var Partorg fra Riga i Letland, der blev valgt af sine holdkammerater til at spille den sidste kamp, og efter et maratonløb på 152-hænder mod VARICO fra Spanien tog han sejren og sikrede dermed Letlands første plads nogensinde i World Cup of Poker-finalerne.

Ud over Partotg sikrede to andre amatører sig en plads på holdet via hårdkogt freeroll-spil. Disse tre samt én af Letlands top live turneringsspillere skal nu på flyet til Bahamas og forlade deres kolde baltiske hjemegn. Kan dette nystartede hold vælte World Cup veteranerne fra USA, Polen og Tyskland i deres første finaleoptræden?

Partorg, der er fra hovedstaden Riga, tjene sin plads på holdet ved at klatre til toppen af Letlands udgave af Tournament Leaderboard. Den 34-årige kom på førstepladsen i hele tre PokerStar turneringer blot i 2008 og har vist dygtighed i flere slags spil, heriblandt pot limit Omaha, pot limit Omaha 8 or better og no limit hold'em. Blandt sine dusinvis af finaleborde har der været gode afslutninger i et antal multi table NHLE-turneringer med højt deltagerantal, deriblandt $109 Rebuy, den $22k garanterede og den $32k garanterede - alle med solide resultater og en gevinst på fire cifre.

Ivanovs_team_Latvia.JPG

Juris Sacains modtog en særlig invitation fra PokerStars om at repræsentere Letland ved World Cup of Poker. Han er en produktiv live spiller, og Rigas Casino Olympic, hvor han spiller adskillige gange om måneden, er som et andet hjem for ham med en lang række gode pengeresultater i no limit hold'em og pot limit Omaha turneringer. Den 44-årige Sacains har spillet poker i to år, men har beholdt sig almindelige job i bildæk industrien. Som mange letter foretrækker han at spille poker på hobbyniveau.

Som hendes screen name antyder, har Ance "misjazz83" Laganovska en lidenskab for jazz og håber, at en solid afslutning i World Cup of Poker kan give hende mere økonomisk frihed til at skrive og optræde med egne sange. Ligesom BuTut?, det fjerde og sidste medlem af Team Letland, vandt Laganovska sin plads i en freeroll. Den 24-årige, som tydelig ikke er tabt bag en vogn, har en magistergrad i Informationsteknologi og betaler lige nu sine regninger ved at arbejde som programmeringsingeniør på en elektronikfabrik.

Ance_Laganovska.jpg

Laganovska begyndte at spille online poker for 2-3 år siden og mødte andre spillere fra Letland, som arrangerede et fast cash-game spil i hendes hjemby. Selvom hun giver online-poker æren for at have udviklet sine poker-færdigheder, foretrækker hun suset ved at spille live og kan ikke vente med at komme til bordene i Bahamas.

"Jeg har kun set den slags ting på TV, så jeg vil virkelig gerne med og være del af det", fortæller hun entusiastisk.

BuTut?, som også kom med gennem en freeroll, er 21 år fra Riga og har spillet i omkring to et halvt år.

"Jeg er stolt af at repræsentere mit land ved så stor en turnering!" sagde han.

dmitrijs kurcins team latvia.jpeg

05.01.2009 08:13

World Cup of Poker: Team Nova Scotia varmer op

Temperaturen i Halifax, Nova Scotia ligger omkring 10 graders frost. Det sner og der er store isflager på havet, rundt om den lille provins ud for Canadas østkyst. Om blot få uger, vil fire heldige Nova Scotians forlade dette frosne vinterlandskab og drage til Bahamas solbeskinnede strande, hvor deres pokerevner vil blive sat på prøve på den globale scene ved World Cup of Poker finalen.

Team Nova Scotia, havde dog ikke ligefrem vind i sejlende, da de konkurrerede mod deres canadiske landsmænd på vej til finalen. En god bid af pokerverdens elite blev født under flaget med ahornet, inklusiv Mike "Timex" McDonald, Matt "ch0ppy" Kay og Team PokerStars Pros Daniel Negreanu, Isabelle Mercier og Steve Paul-Ambrose.

Negreanu vil lede sit canadiske landshold tilbage til striden d. 6. januar. Dette vil være hans andet år i World Cup finalen og han vil lede et stjernespækket hold af spillere.

Negreanu med det canadiske hold fra 2007

Dennis "dendoggone" Hamlin kvalificerede sig til at spille i dette års World Cup ved at være den næsthøjeste placerede spiller fra Nova Scotia på PokerStars Tournament Leaderboard. Hamlin er gift og har to små drenge, arbejder som computerprogrammør og spiller poker ved siden af. Han lærte at spille ved at spille freerolls, hvor han endte op med at vinde en 7.700-spillers turnering, der hjalp med at lægge bunden i hans pengebeholdning. Han har spillet cash games i ca. to år nu.

Hamlins succes online har ført til et væld af spørgsmål fra nysgerrige venner. "Folk spørger til, hvordan man bliver involveret i poker, og som altid leder jeg dem til PokerStars.com og siger 'Det er den bedste skole, der findes.'"

Hamlins holdkammerat Matthew "lobstrman29" Muise vågnede op en dag til en opringning fra en PokerStars medarbejder, der spurgte, om han havde lyst til at spille for Team Nova Scotia i World Cup of Poker. For faderen til tre var det et tilbud, han bare ikke kunne afslå. Selvom han har spillet online i fem år, har Muise aldrig sat foden i et casino før, så hans erfaring med live poker er begrænset til venskablige spil med vennerne.

"Det ville være så fedt at give Canada sin første World Cup-sejr, og fordi jeg er fra en lille provins som Nova Scotia, ville det være endnu federe at opnå denne præstation," siger Muise.

Wanda "AK**QUEEN**" Whitlock vandt sin plads på Team Nova Scotia via FPP-qualifiers på lands- og divisionsplanerne. Hun beskriver sig selv som "en lille gammeldags husmor og hustru," og Whitlock har to voksne sønner og har spillet poker på PokerStars de sidste fire år. Selvom dette vil være hendes første live turnering, opmuntrer hun gerne andre til at komme ud og forfølge drømmene.

"Det er muligt for alle at deltage i sådanne prestigefyldte turneringer. Det eneste, du skal gøre, er at tro på det," siger Whitlock.

Sammen med freeroll qualifier born_in53, står disse tre nye ansigter klar til at skrive historie for deres faderland. O Canada, i sandhed.

03.01.2009 18:19

World Cup of Poker: Team USA klar til at forsvare titlen

Hvad er det eneste, der er hårdere end at nå toppen?

Spørg en eliteatlet, en filmstjerne, en forretningsfyrste og ja, endda en pokerspiller, og du vil få det samme svar.

At blive på toppen.

Sidste år gik Team USA fra World Cup of Poker live finalen i Barcelona med titlen, $100.000 og de globale rettigheder til at hovere.

2007 World Cup Team USA: Greg Raymer, Randy Principe, Tyler Netter, Shaun Deeb og John Kenlan

I år vil de forsøge at gentage succesen i ligeså solrige omgivelser - nær stranden i Atlantis Resort fra det billedskønne Bahamas. Forventningerne kunne ikke være højere for den amerikanske kvintet, der består af to amatører, der higer efter deres første store sejr, en af verdens bedst kendte pokernavne og to af online pokers mest succesrige professionelle spillere, for en af hvem dette må give stærke déjà vuer lige nu.

Shaun "shaundeeb" Deeb var et af de fem medlemmer af Team USA, der delte kronen i sidste års World Cup of Poker. Klart den mest dominerende multi-table turneringsspiller på PokerStars (samt den mest produktive), sidder Deeb lige nu på toppen af 2008 Årligt Tournament Leaderboard; dette er efter at have vundet 2007 TLB og blevet nummer tre i 2006. Blandt hans fænomenale 24 PokerStars MTT sejre i 2008 kan tælles WCOOP Event #25 ($320 Pot-Limit Omaha med Rebuys) til $144.112, Wednesday Quarter Million til $46.875 og Sunday Warm-Up til $102.642. Den nu 22 årige Deeb har også ydet en flot præstation i live turneringskredsen, hvor han spillede mange events ved World Series of Poker og vandt adskillige pladser i EPT events.

Shaun Deeb ved World Cup of Poker IV

En anden spiller, der ikke er ukendt på tournament leaderboardet er Xthesteinx. Han er en højvolumen turneringsspiller, der blev nummer tre på 2007 Årligt TLB og nummer 69 i 2006. Denne online pro har vundet i $109 Rebuy, $215 Rebuy, Nightly Hundred Grand og Wednesday Hundred Fifty Grand.

Det mest genkendte ansigt på Team USA vil være 2004 World Series mesteren og Team PokerStar Pro'en Greg Raymer. Raymer er tilbage på Team USA for andet år i træk.

Som Raymer skrev på PokerStars Bloggen denne uge, "Præmiepengene i denne event, selvom det ikke er småpenge, var meget mindre end de $5 millioner, jeg vandt, i WSOP. Men alligevel var det lige så stort at vinde denne event. Dette skyldtes primært, at jeg repræsenterede ikke blot mig selv, men mit hold og mit land."

Den første af Team USAs to freeroll qualifiers er 62 årige Michigan-fødte Bruce "ba-detroit" Armstrong. Selvom han spillede stud tilbage i 1970erne, startede Armstrong først med hold'em for to år siden. Han gik for nylig på pension efter en 43 års karriere hos Ford Motor Company og har nu fritiden til at spille poker, som han altid ønskede sig. Ud over at spille på PokerStars, tager Armstrong også til Las Vegas fire til fem gange om året for at spille turneringer.

bruce-poker pic2.jpg

Bruce "ba-detroit" Armstrong


Armstrong siger selv, at han er "glad for at være en del af dette hold og håber på en sejr." Men også selvom hans hold ikke skulle vinde, er han "stadig glad for at være med."

Jarred Gabin.jpgFjerdemanden er Jarred "J@M0K3Y!" Gabin. Den Los Angeles-fødte har arbejdet i computerbranchen i de sidste ti år og bor med sin forlovede og to børn. Gabin lærte at spille poker for ca. fem år siden og spiller primært online, da arbejdet og familien tager en del tid. Skulle han vinde penge i denne event vil det være hans første live turneringspræmie til dato.

Gabin kunne ikke skjule sin begejstring, da han blev spurgt om udsigten til at skulle dyste live i Bahamas.

"Hele denne tur har været fantastisk. Jeg har svævet rundt i den syvende himmel de sidste par dage. Jeg er spændt på at skulle møde nogle PokerStars Pros og at spille kort mod bare én af dem er en drøm i sig selv. Det, at det er på en tropeø, gør det selvfølgelig bare endnu bedre," sagde han.

Og vi er helt enige.

03.01.2009 18:18

World Cup of Poker: Briterne kommer!


Team Irland endte i finalen af World Cup of Poker IV. England var i finalen året før og Skotland året før igen. I 2009 forsøger disse tre nationer samlet at gå efter guldet i Bahamas som Team United Kingdom.

Ifølge de gældende World Cup of Poker regler har Team U.K. automatisk fået en plads i finalen. Holdet vil blive repræsenteret af Team PokerStars Pro Vicky Coren, to freeroll kvalificerede spillere, én TLB leder og en hemmeligholdt spiller, hvis identitet endnu ikke er blevet afgjort i skrivende stund.

For de turneringsinteresserede af jer her på PokerStars er online navnet "allinstevie" sikkert velkendt. Hans rigtige navn er Stephen Devlin, han er 26 år gammel fra Omagh i Nordirland og en af Storbritanniens bedste online spillere med sejre i turneringer som $109 NLHE freezeout, $55NLHE deep stacks og $25k guaranteed i 2008. Hans største sejr i år kom den 31. august, da han kom på finalebordet i Sunday Warm-up med en 7. plads, der var $21.000 værd. Devlin, der er kæmpe Manchester United fan, bidrager sit hold med en hel del live poker erfaring, idet han har spillet i en lang række EPT og WSOP turneringer - samt i PCA Main Event sidste år.

Gæt hvad Devlin (til venstre i billedet nedenfor) ser mest frem til i Bahamas? Vejret, selvfølgelig! "Det er forbandet koldt i de her dage", udtaler han om den irske vinter.

PS2-StevenEric-795339.JPG

Freeroll qualifier Sean "N!GHTMAR3" Flaherty elsker at tage i byen med vennerne, have det sjovt og spille noget online poker. Flaherty blev ramt af pokerfeberen efter at have set en turnering i TV. Han fandt herefter vej til PokerStars, hvor han lærte sig selv at spille poker. World Cup finalen bliver Flahertys første live pokerturnering.

39-årige Derek "Purr of Aces" Morris er også kommet med via en freeroll. Han er en garvet online spiller, som to gange har repræsenteret Storbritannien ved World Cup of Poker. Han bor i Lancashire, England og arbejder som bookmaker-assistent, når han altså ikke dukker op på PokerStars' finaleborde. (han hævder at have været på finalebordet over 400 gange). Ligesom holdkammerat Stephen Devlin tager Morris en betydelig mængde live poker erfaring med sig, da han har været med i to EPT events, en WPT event og utallige turneringer på Grosvenor U.K. Poker Tour.

bahama kid.jpg

Morris med en af de lokale han mødte under sidste års PCA


Da han blev spurgt om udsigterne til at skulle tilbringe en uge i Atlantis, sagde han: "Jeg ser frem til det gode vejr, at se det nye delfinområde Dolphin Cay og helt ærligt også at få smagt på nogle cocktails. Min datter er ret sønderknust over, at Jonas Brothers spiller i Atlantis, to uger før vi ankommer". "Skam jer, Stars!", drillede han.

03.01.2009 18:17

World Cup of Poker: Kiwierne klar til finaledebut

Team New Zealand var bogstaveligt talt nødt til at slå resten af verden for at komme med i World Cup of Poker finalen. De var nemlig med i "Resten af Verden" divisionen og slog holdene fra Armenien, Australien, Kina, Japan, Korea, Libanon og Filippinerne for at vinde divisionstitlen og komme videre til live finalen i Bahamas.

Dette er det første år, New Zealand er med ved World Cup finalerne, og repræsentanterne for holdet er meget forskelligartede; der er bl.a. en professionel poker spiller, en bankmand, en fotograf og en økonomistuderende.

Nick "bismillahno" Webb er en af veteranerne ved World Cup of Poker og var holdkaptajn for Team New Zealand i 2006. Han er nu færdiguddannet fra universitetet og handler i rentesatser. Webb begyndte at spille poker, imens han arbejdede som blackjack dealer tilbage i 2004. Han opdagede PokerStars kort derefter og besluttede sig for at spille for et mindre indskud. Webb var en af de heldige få, som ikke behøvede at sætte penge flere penge ind, idet han forvandlede det relativt beskedne beløb til en fuld brugbar bankroll. Ved at fokusere på multi-table turneringer var Webb blandt toppen af New Zealand TLB i 2006 og 2007, hvilket gav ham en plads på sit lands World Cup team.

Nick Webb.JPG

At vinde World Cup of Poker ville være et kæmpe rush I Webbs liv. "Det ville [...] være rart at kunne kalde sig selv verdensmester. Vi er et lille land, der ofte bidrager med gode sportsresultater "over evne", altså hvis man tager landets størrelse i betragtning; jeg ville elske at fortsætte den tradition", fortalte han til PokerStars..

Richard "rjmgrace" Grace er fra New Zealand, men i øjeblikket hænger han til daglig sin hat i London, da han er på en længere Europa-ferie med sin kone. Richard Gracie, der er blandt eliten i Magic: the Gathering, udvidede interessen til poker og har spillet professionelt i de sidste ni måneder. Gracie er også den mest erfarne live poker spiller på Team New Zealand, idet han har deltaget i World Series of Poker de sidste fire år.

Rat Poker.jpg

Gracie er kæmpe fan of "team" turneringsformatet og håber, at World Cup of Poker bliver ved med at få flere spillere. "Det er mere spændende for alle de involverede spillere, og det gør det også meget mere interessant både at spille og se på. Det ville være rart at få folk væk fra den nuværende turneringsform, som er meget selvisk struktureret. Forestil jer en fem-mands hold på WSOP med et buy-in på $50k? Det ville være rigtigt fedt!", udtalte han.

Jordan "Jubinator" Bryant spillede med i de nationale New Zealand kvalifikationer uden de store forventninger. Da han så fandt sig selv blandt de sidste 25 spillere, begyndte han endelig at tro på, at han kunne komme med blandt top ni og komme videre til næste runde. Det gjorde han så, og han endte med at vinde én af de to udbudte freeroll pladser til Team New Zealand. Bryant har lige afsluttet sit andet år på Victoria Universitet i Wellington, hvor han læser økonomi og finans. Han har spillet på PokerStars i omkring to år, hovedsageligt på $3/$6 limit hold'em og $0,25/0,50 no-limit hold'em

moo 264.jpg

Wayne "El Wayneo" Lo er også fra Wellington og kvalificerede sig også til World Cup via freerolls. Den 25-årige fotograf har spillet poker i atten måneder og ser frem til at få nogle tips fra de professionelle Team PokerStars spillers, mens han er i Bahamas.

Lo udtaler: "Ideen om at repræsentere sit eget land er spændende i sig selv, men jeg tror, at det mest spændende bliver at komme til at spille med de professionelle og få en mulighed for at lære fra de allerbedste. "

PA230077.JPG

Lo håber også, at en New Zealandsk sejr ved World Cup vil bringe flere kiwis til pokerbordene. "Jeg beder til, at en World Cup sejr har en Moneymaker effekt, som derved trækker flere New Zealændere til bordene", sagde han.

"Jeg vil bruge min chance til at få slappet af og nyde Caribien, det hele takket være PokerStars. Kortene bestemmer udfaldet, så jeg vil spille, så godt jeg kan og forsøge ikke at skuffe holdet."

03.01.2009 18:16

World Cup of Poker: Viva Italia!

I pokeråret 2008 satte Italien sine klare spor. Luca Pagano blev kåret som EPT Player of the Year. Dario Minieri vandt sit første World Series of Poker armbånd, og Max Pescatori vandt sit andet. San Remo var vært for byens første EPT event, og selvom det var amerikanske Jason Mercier, der tog den titel med sig hjem, var ikke mindre end tre italienere ved finalebordet på tourens stop i Prag, hvor Salvatore Bonavena vandt titlen klædt i Il Tricolores farver da han poserede til hans vinderfoto.

I et år hvor Italien virkelig har gjort sig bemærket i pokerverdenen, er det kun passende, at landet er med for første gang som en af repræsentanterne for Europa i World Cup of Poker. To freeroll kvalificerede spillere og to Tournament Leaderboard spillere tager til Bahamas for at se, om de kan indkassere endnu en titel til hjemlandet.

Manden, der kommer til at lede holdet I kamp, er Team PokerStars Pro og EPT player of the year Luca Pagano. Selvom dette er hans første World Cup, er hans turneringserfaring årelang - mon ikke det kommer holdet til gode?

Pennisi "Omaruccio" Omar beskriver sig selv som "en flink dreng fra Sicilien", men er dog ikke ligefrem uerfaren, når det kommer til gambling. Om dagen arbejder han for et firma, der sælger og udlejer enarmede tyveknægte, og om aftenen dyrker han sin pokerhobby ved at spille multi-table turneringer på PokerStars.

Las Vegas 108.jpg

Selvom der var nogle startvanskeligheder, da han begyndte at spille i januar 2006, gav Omar ikke op og kunne fremvise udmærkede turneringsresultater i 2007, hvilket gav ham en 2. plads på Italiens Tournament Leaderboard. Omar elsker også at rejse og er ikke alene glad for at få lov at opleve Bahamas, han er især også fascineret af World Cup turneringsformen.

"Jeg synes, det er spændende, at man skal arbejde som et hold under Bahamas turneringen - du spiller for din nation, og sejren afhænger af hver enkelt spiller på holdet. Det er meget forskelligt fra andre live turneringer", siger Omar. "En World Cup sejr ville være ubeskriveligt og give en dyb følelse af personlig tilfredshed."

Michele "mm-mh" Migliori foretrækker at holde lav profil og er lidt fåmælt, når emnet faldet på hans baggrund. Han har været hobbyspiller omkring et årti og kvalificerede sig som medlem af Team Italy på grund af en god TLB placering. Selvom han godt kan lide at spille online, har Migliori også en væsentlig erfaring med live turneringer, eftersom han har spillet i tre WSOP Main Events. Derudover nåede han i pengene i Orleans Open, the Foxwoods World Poker Finals og the Master Classics of Poker i Amsterdam.

mm-nh (1).JPG

Med i TLB duen er også 32-årige freeroll qualifier Valeriano "BILLIKO" Bilancetti. Ud over online-poker spiller han også tit live ved et privat bord på San Remo Casino.

tn_Io3.JPG

Sidst men ikke mindst i denne pokerkvartet finder vi Garardo "gvilla2" Fabrizio, hvis adgang til World Cup Finals startede, da han endte blandt de øverste 9 i en 552 spillers freeroll qualifier. Den 23-årige elektriker har spillet poker i tre år, men startede med at tage spillet alvorligt fra 2008, da han aktivt begyndte at deltage i forums om pokerstrategi. Ud over at spille på PokerStars, finder man ham også tit som deltager i lokale turneringer.

Hvad ser han mest frem til i Bahamas? "Uden tvivl hvor smukt det er!", svarede han.

PICT1078.JPG

Bliver navnene Migliori, Omar, Fabrizio og Bilancetti optaget i den italienske pokerhistorie blandt spillere som Minieri og Pagano? Det får vi snart at se...

03.01.2009 18:15

World Cup of Poker: Team Tyskland vender tilbage til finalerne

I selskab med Team PokerStars Pro Katja Thater nåede Team Tyskland finalerne ved World Cup of Poker sidste år, men blev desværre nødt til at sige "Auf Wiedersehen" på en syvendeplads. Nu, efter at have overvundet fem andre tyske hold, er Team Tyskland 1 klar til endnu engang at prøve kræfter med World Cup of Poker - og igen med Thater som den frygtløse leder.

Ja, du læste rigtigt - fem hold. Den tyske spillerbase er vokset så voldsomt, at Tyskland nu har sin egen division (ligesom USA og Canada) i stedet for at kæmpe indenfor en af de europæiske divisioner. Blandt vores fire kvalificerede er tre amatører og et nyt stjerneskud af en professionel, der skal forsøge at bringe trofæet til moderlandet.

Den 20-årige Bastian "mados4k" Wulff er den første til at indrømme, at han var ekstremt heldig i de freeroll kvalificeringsturneringer, der gav ham en plads på det tyske hold. Wulff har først lært spillet for ganske nylig og spillede for det meste kun freeroll MTT. World Cup finalerne i Bahamas markerer hans første live turnering.

CIMG1087.JPG

Peter "SmArTdOg1970" Schmidt er en anden finalist ved World Cup, der - ligesom Wulff - mest har erfaring med at spille freerolls. Den 38-årige automekaniker fra Esslingen er ikke kun spændt over at spille poker på verdensplan, han glæder sig også til at skulle repræsentere hjemlandet Tyskland.

"Jeg er meget stolt over at spille for mit land, og der er ikke mange, der kan sige, (at de har haft) en chance for at vinde et verdensmesterskab" sagde Schmidt.

Peter_gross.jpg

Den 40-årige Georg "josha45" Geissler tjente sin plads på Team Tyskland via sin TLB-status i 2007. Geissler arbejder som vicedirektør for et high-tech maskinfirma, har været gift i 14 år og er far til tre døtre. Han opdagede PokerStars i 2006 og spiller også live-spil på Casino Wiesbaden en gang om ugen. Geissler glæder sig især til at rejse til Bahamas - sidste år vandt han en plads ved PCA, men var ikke i stand til at deltage pga. sygdom. Dette år ser han frem til at opleve det varme klima og vil repræsentere Tyskland med en speciel person i tankerne, nemlig hans bedstemor, der for nylig gik bort.

"Hun ville have været meget spændt over det, eftersom hun altid støttede mig. Hun elskede også selv at spille kort og lærte mig det, da jeg var mindre", husker Geissler.

Vores sidste spiller er den TLB-kvalificerede Thomas Boekhoff, der blev opdaget af poker-medierne med sin imponerende 14. plads ved EPT Grand Final i Monte Carlo, hvor han tog €76,000 med sig hjem. Den 21-årige begyndte at spille i 2006 og droppede ud af skolen for at forfølge en karriere som professionel. Han spiller ofte ved op til 40 borde på samme tid.

Boekhoff indrømmede overfor os, at han ikke er alt for bekendt med den ø, han snart skal opleve. "(Jeg) ved ikke ret meget om Bahamas. For at være ærlig troede jeg faktisk, at det var et sted omkring New Zealand... Jeg ser blot frem til nogle rare, afslappende dage", sagde Boekhoff.

Sol. Sand. Krystalblåt vand. Drinks med frugt. Fantastisk gang i pengespillene. Det er alt, hvad du behøver at vide!