Constant Rijkenberg vinder PokerStars EPT San Remo

EPT main event turneringen i San Remo har været en stor triumf, og finalebordet var med store hænder og uventet aggression den helt rigtige afslutning fra den italienske Riviera.

Hovedårsagen var en 20-årig studerende fra Amsterdam, Constant Rijkenberg, som slog Finland's Kalle Niemi heads up og tog sejren, en check på €1.508.000 og EPT-titlen. Så man kan roligt tilføje hans navn til listen over unge europæiske pokerspillere, som har taget spillet med storm.

I bagklogskabens klare lys virkede Rijkenbergs sejr åbenlys. Hans naturlige følelse med spillet kunne ses i næsten hver eneste hånd, hvilket nok ikke er nogen tilfældighed, da han har udviklet sit spil igennem livespil på casinoer i Amsterdam og ikke online. Han manglede da heller ikke selvsikkerhed:

"Jeg forventede det", sagde han i øjeblikkene efter den afgørende hånd. "Jeg sagde for 3 uger siden, at jeg ville vinde denne turnering, og det endte jo med at være sandt."

_MG_7164_EPT5SAN_Neil_Stoddart.jpg
Constant Rijkenberg

Rijkenbergs stil var helt sikkert anderledes fyldt med store bluffs, hero calls, og store swings op og ned. Men disse store tilbageslag blev dog udlignet af god aggression og perfekt spil, som til sidst sendte ham til tops i favnen på de fejrende hollændere. Det blev hans esser, som til sidst sejrede over Niemis toppar, hvilket bragte turneringen mod sin afslutning.

Niemi kan dog også se sig selv i spejlet. Finnen spillede sin første liveturnering, efter at have vundet pladsen i en $27-sat. Hos PokerStars. Det viste sig at være en god investering for denne førsteårs jurastuderende, som nu kan flyve tilbage nordpå med €862.000 på lommen.

_MG_6983_EPT5SAN_Neil_Stoddart.jpg
Kalle Niemi

Det tog 5 levels at komme til afslutningen.

Den eneste italienske repræsentant, Danilo D'Ettoris, var første mand ude, da Rijkenberg vandt et klassisk flip med firere mod italienerens es dame.

Alex Fitzgerald røg ud som 7'er, hvilket dog først skete efter en noget uvant tilgang til spillet, hvor solide hænder blev pludselige mareridt efter voldsomt aggressivt spil med store reraises. Fitzgerald kunne blot kigge på. Forbandet af en short stack formåede han blot at spille fem hænder i løbet af hele dagen, hvor det hver gang handlede om at sende alle skillingerne ind preflop for at overleve. Femte gang blev dog sidste gang, da Galic ramte toppar med tiere mod amerikanerens konge dame.

_MG_9312_EPT5SAN_Neil_Stoddart.jpg
Alex Fitzgerald

Ovi Balaj så ud til at have denne samme plan som Fitzgerald. Den eneste forskel bestod i en enkelt placering og €58.000. Balaj blev slået ud, da William Reynolds var heldig ved at have callet rumænerens  par i niere med et par i seksere, hvor han dog ramte et set på floppet.

_MG_9334_EPT5SAN_Neil_Stoddart.jpg
Ovi Belaj

Læsere af bloggen kunne nikke genkendende til historien om Dragan Galic. Kroaten har ført an i turneringen stort set fra start til slut og han manglede blot 5 pladser til slut. Hans ugelange dominans, aggression, og ofte store held sluttede da han rykkede all in med 9d - 9h mod Rijkenberg med Ah - Qc. Alt var afgjort, da RIjkenberg floppede en straight, og en af turnerings største rivaler blev slået ud.

_MG_9395_EPT5SAN_Neil_Stoddart.jpg
Dragan Galic

Så var der fire tilbage.

_MG_9314_EPT5SAN_Neil_Stoddart.jpg
William Reynolds

Mange forventede at William Reynolds var manden, man skulle holde øje med på finalebordet. Som en kendt online spiller havde han dog ikke helt den samme vilde stil som Rijkenberg og Galic, og i stedet spillede han et mere afmålt, dog stadigvæk aggressivt, spil. Det gik op og ned for ham i løbet af dagen, indtil han som short stack sendte de sidste chips mod midten med Kd - Jd. Rijkenberg callede med et es og ramte endnu et på floppet. Så var det afgjort, og med Reynolds ude, gik det kun en vej for Rijkenberg.

_MG_9273_EPT5SAN_Neil_Stoddart.jpg
Gustav Sundell

Gustav Sundell røg som 3'er, og efter 6 hænder heads up tog Rijkenberg sejren: "Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal føle nu," sagde Rijkenberg efter den afgørende hånd. "Min første drøm var at spille en EPT, derefter at spille på TV-bordet, min tredje drøm var at ramme finalebordet, og den fjerde var at vinde. Det er det største man kan præstere ud over at vinde WSOP Main Event, og den er jeg for ung til at spille pt."

Dette bringer afslutningen på en fantastisk uge med poker, som bl.a. også bød på en 2. plads i en siteevent til Rasmus "Jungleras" Nielsen til godt 1,5 mio. kr. Det var alt i alt en uge som brød rekorderne for deltagelse og præmier. Men det er blot en opvarmning til en endnu større event som kører i denne uge. EPT'en rykker fra Italien over grænsen til Monaco, hvor EPT Grand Final bliver afholdt i Monte Carlo.