Syv musketerer forsvarer de danske farver

Ved gårsdagens heat 1B blev de danske spillere slagtet, så det mindede om vores kære kvindelandshold i håndbold ved det igangværende EM. Danskerne fik ikke mange ben til jorden, og respekterede spillere som Peter Eastgate, Christian Grundtvig og Sander Lyloff måtte alle sige "good game" og forlade bordet for at vende mod baren i stedet. Kun Jens Glud Hansen (51.000) og Brian Jensen (35.100) kom ud med skindet på næsen, og de kan samme med Dan Pedersen, Allan Bække, Søren Kongsgaard, Martin Vallö og Morten Lassen fortsætte spillet ved dag 2.

Allan Bække, som også er kendt som Sifosis på PokerStars, har trukket et bord med mange store stacks, hvor vi nok skal se action fra start. Søren Kongsgaard sidder med næstflest chips ved sit bord, så forhåbentlig kan han få kontrol over dette fra start. Morten Lassen og Jens Glud Hansen har trukket samme bord, så vi håber, at de ikke krydser klinger med hinanden alt for meget, så vi kan få danskerne så langt som muligt i turneringen.

Husk, at du løbende kan følge med i udviklingen af spillet her, samt at vi fortsætter vores Peter Eastgate turneringer eksklusivt for danske spillere, hvor du kan spille mod Peter Eastgate selv om førstepræmien på 53.000 kr. Deltag i aftenens $1.000 Freeroll og læs mere om turneringerne her.