Spillet fortsætter i Prag med dag 1B

Så er spillet igang i Prag, og der er knald på fra start af. Der er mange danskere med igen idag, men der er desværre allerede et par stykker, som har måtte lade livet. Blandt de slagne finder vi Mads Wissing, som ikke overlevede level 2. Jesper Petersen har også sagt pænt tak og farvel. Han kunne ikke vinde en eneste hånd i løbet af 3 levels, og da han endelig fandt kongerne i hulen, så ryger skillingerne mod midten for blot at ramme ind i esserne. Surt show for den sympatiske dansker, som dog holder humøret oppe med bemærkningen: "Der er trods alt øl hernede".

wissing.jpg

Mads Wissing ved en sideturnering i Monte Carlo 2007, hvor han blev nr. 3

Andre danskere er dog stadigvæk godt med her ved dag 1B. Bl.a. finder vi vores egen verdensmester Peter Eastgate med 18.000 efter at have startet ud med 10.000 i chips. Turneringseksperten Christian "Frimærket" Grundtvig er kommet igang, og vinderen af EPT Barcelona 2007, Sander Lyloff er også med idag.

Du kan følge direkte med i udviklingen i dagens spil her, og husk at deltage i vores Peter Eastgate turneringer i aften, som du kan læse mere om her