PokerStars.com EPT Prag starter idag

Så er rundturen for EPT-karavanen nået til Tjekkiets hovedstad Prag. Dette er 2. gang, at Prag er på programmet for EPT-turen, og efter sidste års store succes er det da også fuldt forståeligt at mange danske spillere har taget turen til Prag for at give turneringen et skud. Derudover er Prag vel én af de smukkeste og mest festlige byer i Europa, så mon ikke at der bliver plads til sjov ved siden af pokerbordene for de danske deltagere.

Start feltet er delt op i dag 1A, som starter idag, og dag 1B, som kører imorgen onsdag. Blandt deltagerne idag finder vi bl.a. disse danskere:

Gustav Hansen, Martin Vallö, Albert Iversen (nr. 4 ved EPT Budapest), Allan Bække, Theo Jørgensen (Vinder af WSOPE Omaha tidligere i år), Morten "Pokergirl" Erlandsen, Simon Dørslund, Sander Lylloff (Vinder af EPT Barcelona 2007), Dan Pedersen, Christoffer Hansen, Mads Andersen (Vinder af EPT København 2006), Erik Smith, Frederik Brink Jensen, Søren Kongsgaard og Sigurd Terpling.

Ved morgendagens heat 1B er der også masser af danske deltagere, bl.a. Mads Wissing.

Du kan læse mere om EPT (European Poker Tour) på www.ept.com og følge udviklingen i dagens spil på vores internationale blog www.pokerstarsblog.com

Husk du har muligheden for at kvalificere dig til alle stop på European Poker Tour hos PokerStars.com. Du finder alle kvalmulighederne under Events og EPT i pokerklienten.