Season 5: november 2008 Archives

24.11.2008 17:02

EPT Warszawa: Fødselsdagsbarnet Barbosa fejrer flot finale i Warszawa

I går var Barbosa 25 år gammel og en af de hotteste stjerneskud på European Poker Tour. I dag er Joao Barbosa 26 år gammel og €367.141 rigere. På hans fødselsdag understregede den unge mand fra Porto, Portugal, også sit store talent. På Barbosas EPT dossier står der nu: En titel og to andre indkasseringer på fire events. Her er vores kårede Best Newcomer.

_MG_1939_Neil Stoddart.jpg
Joao Barbosa, Portugals første EPT mester.

Barbosa udkonkurrerede en af de bedste borde i nyere tid, der blandt andet bestod af regerende EPT Prag-mester Arnaud Mattern og Team PokerStars Pro’en Dario Minieri. Mineri og Barbosa havde et udestående. De to blev viklet ind i en stor pulje på turneringens anden dag, da Mineri kaldte et massivt bluff med to par, der slog portugeserens høje syver. Men i dag fik Barbosa sin hævn, da han med et par ni mod par syv sendte italieneren ud på en tredjeplads.

_MG_1457_Neil Stoddart.jpg
Tre-hånds spil (from l-h): Joao Barbosa, Dario Minieri, Nico Behling

Dette efterlod Barbosa med en kamp imod Nico Behling, en anden ung spiller, der har gjort sig til et stort navn i pokerkredse. Tyskeren nåede til finalebordet ved Aussie Millions tidligere på året og blev "næsten-manden" ved EPT Warszawa. Behling havde en monstrøs chipsføring midtvejs igennem finalebordet, da han slog Ludovic Lacay, hvis esser tabte til tyskerens tre ottere. Selvom han tog et stort slag senere, var hans tre seksere ikke noget værd mod Minieris Straight, var han lige i chips, da han nåede andenpladsen.

Men Barbosa havde overtaget i heads-up spillet, hvor han kaldte alle bluffs og slap afsted med de fleste af sine egne. Efter en enkelt double-up og et par dramatiske split-pots, gik Behling all-in med J-7, men fik ikke et ben til jorden mod Barbosas A-10. Behling fik €205.270 til at slikke sine sår med. Barbosa har mere end 360.000 grunde til ikke at glemme sin 26-års fødselsdag.

_MG_1408_Neil Stoddart.jpg
Hvordan de linede op.

Hvordan det hele kom ned til tre spillere er en genkendelig fortælling om brutal aggression tilsat suck-outs. Short-stacken Michael Muheim røg først ud, da han løb frontalt sammen med Sergey Shcerbatskiys frækt spillede esser.

_MG_1416_Neil Stoddart.jpg
Michael Muheim

Muheims A-9 fik ikke genvundet balancen og PokerStars-kvaleren tog en niendeplads til €21.114. Lacays esser var knap så heldige, da de som tidligere nævnt løb ind i tre ottere og så blev Andrea Binellis lys slukket af vennen og landsmanden Minieri. Det var en A-Qh mod J-J og Minieri fik en flush sin vej.

_MG_1439_Neil Stoddart.jpg
Andrea Benelli

Shcherbatskiy var den næste, tvunget tilbage til Ural-bjergene af Barbosa, hvis par damer var bedre end Shcherbatskiys A-5. Alligevel repræsenterede den €57.475 store præmie for sjettepladsen et massivt opspring fra hans $7,50 buy-in til en førsteklasses turnering på PokerStars.

Efter dette blev det hele en smule mere dystert, specielt for Mattern og den PokerStars-kvalificerede Atanas Gueorguiev. ”Tre-outet og nu to-outet” vrissede Mattern, da han gik efter sine penge for femtepladsen, her henvisende til de to outdraws. Først A-K slået af A-8 og par ti overgået af ottere. Det var om muligt endnu værre for Gueorguiev, der blev knust af et konge-høj flop med es-konge. Men Barbosa, langt bagud med K-Q, fik den magiske dronning på river’en. Han fik €87.973 med sig for fjerdepladsen. Endnu en PokerStars-kvalificeret i pengene.

Og det var faktisk det. Vi tænkte på, om vi ville se den første dobbelte mester. Vi tænkte på, om Dario Minieri mon vandt sin første EPT titel. Vi tænkte på, om en PokerStars-kvaler mon ville vinde endnu en stor turnering efter at have kvalificeret sig for småpenge. I denne event fik vi intet af dette, men vi fik endnu et fremragende finalebord og endnu en vinder med et stort talent. Tillykke Mr. Barbosa og tillykke med fødselsdagen.


Se EPT Warsaw 08: Vinderen af finalebordet på PokerStars.tv

Tag et slag-for-slag tilbageblik på finalebordet med følgende links.

Final table introductions
Level 18 updates
Level 19 updates
Level 20 updates
Level 21 updates
Level 22 updates
Level 23 updates

Ikke nok konsonanter? Prøv den ungarske dækning. Eller måske den polske. Hvad med lidt kortgrafik? Det kan du finde på vores tyske finalebord wrap. Og hvis små cirkler over bogstaverne er mere din stil så skulle den svenske blog klare den sag.

Levende billeder er som altid tilgængelige på PokerStars.tv. Alt fotografisk på PokerStars-bloggen er foretaget af Neil Stoodart. Og næste stop er poker touren i Prag næste måned. Du skal være velkommen.

Tak og godnat fra Warszawa.

_MG_1394_Neil Stoddart.jpg

20.11.2008 11:52

EPT Warszawa: I pengene

Vi kom for at spille ned til pengene. Vi nåede dertil, men rejsen blev anderledes og bød på mange flere forsinkelser end nogen kunne have forudset. Opmærksomheden er altid på chipleaderne - spillerne, der har størst chance for at påvirke dag tre og fire - men i dag var deres historie en historie om kollaps og eliminering, da de en efter en i løbet af dagen forvandlede deres kæmpe stakke af chips til ingenting.

Franske Antony Lellouche, der var beskyttet bag en mur af chips, der nåede op på hele 100.000 på et tidspunkt, gik ned på grund af en skiften i heldet, der på dag et havde favoriseret ham hele vejen, begyndende med et tilfældigt konger mod esser dobbeltpar. Der var intet af dette til Lellouche i dag og han måtte forlade turneringen med stil, men ikke meget andet, efter et sidste sammenstød med Andrea Benelli.

_MG_0812_Neil Stoddart.jpg
Antony Lellouche

Den tidligere EPT London-vinder Mark Teltscher mødte samme endeligt, da han forlod turneringen indenfor et stenkast af pengene. Teltscher var en af otte tidligere vindere, der spillede i dag, sammen med blandt andre Team PokerStars Pro Bertrand Grospellier, der så ud til at stå stærkt for en chance om sin anden sejr, inden han også blev fejet væk af en dag, der syntes at være skabt til at ruinere de rige.

th_MG_0631_Neil Stoddart.jpg
Roland de Wolfe

At der var så mange tidligere vindere i feltet, havde fået pressen til at syde over muligheden for en første dobbelt-vinder. Listen var spækket med store navne - Jepson, Ruthenberg, Teltscher, ElkY, Perrault, Griffin. Alle ankom med gode forhåbninger, men alle blev de sendt til tælling ved sidelinjen, hvilket efterlod ansvaret på skuldrene af to spillere.

_MG_7028_Neil Stoddart.jpg
Arnaud Mattern

EPT Dublin-vinderen Roland de Wolfe ser ud til at være den mest sandsynlige kandidat, i det han sluttede dagen med 170.000 chips på muffen. Der er dog et andet håb i EPT Prag-vinderen Arnaud Mattern, der først virkelig samlede tropperne sent på dagen, sprængte boblen og sluttede med 130.000. Men hvis morgendagen er ligeså grusom overfor lederne som i dag, så er det fortidligt at udelukke franskmanden; en lille advarsel til aftenens chipleder, PokerStars-kvalificerede Sergey Shcherbatskiy med 265.900.

_MG_0926_Neil Stoddart.jpg
Chip-leader Sergey Shcherbatskiy

På spring til at skabe ravage i morgen står tilbageværenden Team PokerStars Pros Dario Minieri og Isabelle Mercier. Mens Minieri brugte meget af dagen på at blive banket lige til stregen, lykkedes det ham at avle en chips-stack, der igår havde været helt nede på 3.000 til en, der er oppe, hvor luften bliver tynd, på hele211.000.

_MG_7010_Neil Stoddart.jpg
Team PokerStars Pro Isabelle Mercier

Mens beløb af den størrelse sikkert giver gode drømme i nat, skal man også skænke en tanke til Hans Eskilsson, EPT Warszawas bobeldreng, der må gå herfra kun med mareridtet om en tabt nævekamp i Casinos Poland. Eskilsson havde klaret sig godt ved at komme sig ovenpå en forkrøblende hånd først på dagen, men var ikke, da han endelige gik efter guldet, i stand til at styre sin A-9 forbi Moises Ramos A-Q eller Matterns lommekonger. Med ham slutter det kapitel af EPT'en.

th_MG_0599_Neil Stoddart.jpg
Team PokerStars Pro Dario Minieri

I morgen vil de tilbageværende 24 spillere vende tilbage og starte igen i forsøget om ikke bare at blive belønnet for at have overlevet, men også for at få en eftertragtet plads ved finalebordet. Vil muligheden for en to gange vinder stadig være i live, når morgendagen lakker på hæld? Og vil Team PokerStars Pro Minieri stadig være en konkurrent om at vinde EPT-titlen, han helt klart må føle, han fortjener? Endnu en dag, med alle særtegnene, på European Poker Tour er opstillet for dig herunder (på engelsk).

Day two begins
Merciless
Champions to your left and your right
Leading the pack
No hanging about
Back where they started
Slicing through the field
More of the same
Puro purring
Down to 45
Dinner break stats
Another table breaks
Crashed and burned
No one is safe
Drama in the closing stages
Staying alive

Så er det engelske klaret. Interesseret i at give dig i kast med ungarsk? Eller svensk? Måske er det nu, du skal forsøge dig med tysk eller polsk? Vælg et af disse links og udvid din horisont eller spring over hvor gærdet er lavest med et par video blogs på PokerStars.tv, der inkluderer dette tidlige møde med Team PokerStars Pro Isabelle Mercier...


Se EPT Warszawa 08: Interview med Isabelle Mercier Dag 2 på PokerStars.tv

I mellemtiden er den officiel chip-tælling at finde på Chips-siden. Godnat!

18.11.2008 12:44

EPT Warszawa: Tilbage i topform

Gårsdagens åbningsdag af EPT Warzsawa blev en stille affære, et tætknyttet venskabligt spil mellem en dedikeret flok, der syntes ikke at ville slå hinanden ud. Det var sjovt at se på og sikker sjovt at være med til, men der var noget anderledes ved det, noget, der ikke rigtig lugtede af EPT.

Det var igår...nu er det idag. Og tingene vendte tilbage til deres vante tilstand. Dagens felt talte hele 121 spillere og ved slutningen af de samme syv niveauer, var der mindre end 60 tilbage. Der var nogle af de sædvanlige stifindere, der red højt til hest, mens andre uceremonielt blev smidt i Wisła. Etablerede navne skabte igen røre i vandene, mens ukendte ansigter forsøgte at blive kendte.

I toppen af flokken, der går videre til dag to, er Roland de Wolfe, EPT Dublin-vinderen fra sæson tre.


_MG_0228_Neil Stoddart.jpg
Roland de Wolfe

De Wolfe blev kastet rundt i rummet af et bord, der blev ved med at falde fra hinanden, men støvsugede chips op, lige meget, hvor han kom hen og endte med at have mere end 60.000. Han var en af adskillige tidligere mestre i dagens felt og Pascal Perrault, Peter Jepsen og Mark Teltscher mødtes tidligt på dagen ved det samme bord, hvor de blev siddende til slutningen af dagen. (Sebastian Ruthenberg er også igennem og gårsdagens Arnaud Mattern and Gavin Griffin gik videre, hvilket giver forhåbninger om den første dobbelte EPT-mester.)

De Wolfe kan sove godt i nat på sin stak af chips, men med andre spillere, så som Team PokerStars Pro duoen Dario Minieri og Bertrand "ElkY" Grospellier (endnu en tidligere mester), der ånder ham ned i nakken, kan der være enkelte mareridt, der sniger sig ind, som handler om en rapkæftet italiener og en franskmand i frigear, der kun virker til at dukke op til turneringer nu om dage for at lægge i toppen af listen.


_MG_0095_Neil Stoddart.jpg
Dario Minieri

_MG_0358_Neil Stoddart.jpg
Bertrand "ElkY" Grospellier

Minieri har mere end 40.000; ElkY er på den gode side af 30.000.

Ud over ElkY, og ligesom igår, var der en vedvarende tilstedeværelse nær toppen af leaderboardet af spillere fra Frankrig. I fodsporene på Antony Lellouche og Ludovic Lacays dominans lørdag, havde mindre forkyndte spillere som Remy Biechel og Alain Roy fremgang søndag. Den førstenævnte overlevede et dødsensfarligt bord -- Minieri, Ramzi Jelassi, Alex Roumelitis og Patric Martessen -- og kan tage 30.000+ med sig til dag to. På den anden side, selvom Bernards pink skjorte måske var højrystet, var hans erobring af tæt ved 50.000 chips en stille og underdrevet affære.


th_MG_6941_Neil Stoddart.jpg
Alain Roy

Af andre Team PokerStars Pro nyheder -- og også med tydelige franske undertoner -- kan nævnes Isabelle Mercier, der også ridder stærkt i feltet. Mercier sluttede med næsten 30.000, og overlevede et andet farligt bord, der blandt andre bød på Katja Thater.


_MG_0321_Neil Stoddart.jpg
Borddamerne Isabelle Mercier og Katja Thater

For sin del foretog Thater et frygtelig farligt spil omkring niveau fem, hvor hun gik efter en bid i et ace-high bord og kunne se sine konger holde vand. Den tyske Team PokerStars Pro endte med omkring 18.000. Alex Kravchenko vil også vende tilbage med næsten 20.000 chips i morgen. Det er et tydeligt bevis på hans udholdenhed, da han sad med mindre end 5.000 i timevis.

På den anden side var der ingen strålende hjemkomst til Teamets polske repræsentant, Marcin Horecki, der røg ud tidligt. og Horecki fandt Luca Pagano og William Thorson ved sidelinjen ved slutningen af dagen.

De to dag et felter er nu slået sammen og der vil være hundrede og nogen deltagende i morgen tidligt, når de samles under samme tag for første gang. 24 vil modtage betaling for deres præstationer i Warzsawa og vi vil nok nå det antal i morgen, alt efter turneringsledelsens beslutninger.

Kast blikket tilbage en gang på festfyrværkeriet fra dagen i dag i en af de følgende links.

Inspiration abounds on day 1b
Tough draw - the table of death
Close calls and near misses
No Mercy by name...
"Someone is going to go broke"
Feeling ill - "schick-ness" comes to Poland
One up, one down
Charge of the Serenelli
ElkY leads, Team Pros follow
Buffet for the busted
Fall of the local hero
Taking it to the river
Look! It's the Minieri kid!
A peek inside the player lounge

Forsøg derefter at få styr på de polske, ungarske, svenske og tyske versioner af herlighederne.

Som altid har PokerStars.tv de levende billeder og PokerStars fotografen Neil Stoddart har de bedste stilbilleder. Som for eksempel det her, der sender os ud i natten.

_MG_9940_Neil Stoddart.jpg

Sov godt og på gensyn i morgen.

16.11.2008 16:24

EPT Warszawa: Småt, men smukt udført

Med 99 spillere, der startede dag 1a her i Warszawa, tænkte vi på om det allerede ville være kogt ned til et enkelt bord, når dagen var slut. Så stor en spiller-massakre er tit blevet forbundet med EPT, at selv med start-stakke på 10.000 chips og en-times niveauer, er det ikke usædvanligt, at 90 spillere kan være væk ved dagens slutning.

Men det viste sig, at vores frygt var ubegrundet. Da turneringslederen stoppede spillet for få øjeblikke siden, fik 53 spillere plastikposer til at opbevare deres chips i indtil mandagens dag 2.

_MG_6670_Neil Stoddart.jpg

Blandt dem var der nogle gamle kendinge ved EPT, deriblandt det norske stjerneskud Johnny Lodden, der har bibeholdt sin form lige fra Donaus flodbreder i Budapest, tidligere denne måned, til her ved Wisłas vande i Polen.


Se EPT Warsaw 08: Interview med Johnny Lodden på PokerStars.tv

Lodden var nede på 5.000 på et tidspunkt, før hans held ændrede sig drastisk – specielt takket være konger og esser i to hænder lige efter hinanden, der hjalp ham til at slutte dagen af nær toppen af føretavlen. Da der var tæppefald, var Lodden hersker: Fortællinger om hans raising syv-hænder ved bouncet fandt vej til presselokalet. Han er selvsikker og tilfreds.

Vi har også set Antony Lellouche tæt ved chip-føringer før og han var tilbage i storform tidligere i dag. Ved turneringens anden hånd fik Lellouche konger og fik på en måde alle sin modstanders chips ind på midten. Hvordan? Hans modstander havde esser og var i fin form indtil turn-kortet blev en konge - Lellouche så sig aldrig tilbage. Han byggede på den tidlige fordobling af sine chips, hvilket lod ham fordoble igen senere på dagen. Han er endnu en topspiller.

Den PokerStars-kvalificerede Sergey Shcherbatskiy fra Rusland er også med i feltet, ligesom også hans landsmand Serguei Pomerantsev, der lærte at angreb er det bedste forsvar, når bordet er fyldt med bøller.

_MG_0031_Neil Stoddart.jpg
Serguei Pomerantsev

Han og Pokerstars-kvaleren Richard Gryko sad side om side hele dagen, mens de begge passede på deres støt voksende stakke, og da de fik selskab af Ilari Sahamies, fik Pomerantsev snart sendt Ziigmund retur med es-konge mod es-dronning.
ing ace-queen.

Ikke alle kunne blive ved med at smile dagen lang. Efter et fremragende resultat ved World Series og i Budapest, blev Kara Scotts gode stime brudt i Warszawa.

_MG_9862_Neil Stoddart.jpg
Kara Scott

Hendes esser kunne bare ikke klare sig mod Arnaud Matterns konger. Hun fik snart selskab af kongen af Ungarn, William Fry, der ikker kunne gentage hans fremragende debut i Budapest. Også han blev udslettet.

Hvis rygterne taler sandt, vil morgendagen bringe endnu flere spillere til turneringen. Efter de er færdige i Amsterdam, vil der være en samling fremgangsrige spillere på vej til Polen til dag 1b. Men i morgen er endnu en dag og der er stadig meget mere at læse og se fra i dag. Klik på linksene nedenunder for dagens rapporter.


Poler parat til dag 1a
Fordobling og så hjemad
Nerverne til det
Alle mand til posterne
Small-ball poker
Assasinato snigmyrdet
At se katastrofen i øjnene
De store drenge – Gavin Griffin og Ilari Sahamies
Friaften som en overraskelse
Lodden lader op igen
Fra Budapest til Warszawa
Fysiske udfoldelser efter middagen
Kendisbordet
Presser fremad
Mattern betaler overtid
Syv bud på syv puljer

Og glem ikke at alt dette er er i sprog, du ikke engang kan begynde at forstå. Medmindre du selvfølgelig taler dem. I dette tilfælde skal du lede efter

href="http://www.pokerstarsblog.com/pl/">polsk dækning, ungarsk dækning, svensk dækning eller tysk dækning.

Og hvis levende billeder mere er din ting, så er PokerStars.tv lige noget for dig.

Og når engang alt dette er overstået, så vend tilbage til morgendagens rapporter.

Indtil da, godnat Warszawa.

_MG_9904_Neil Stoddart.jpg

06.11.2008 13:20

EPT Budapest: Fry - flot førsteplads i Budapest

Det var en passende ende på en storslået event: to aggressive spillere, der spillede om førstepræmien på €595.839. Selvom engelske William Fry og Ciprian Hrisca fra Rumænien havde delt et venskabeligt glas vin før starten på denne spændende heads-up, blev fløjlshandskerne taget af, da duellen, der endte med en britisk sejr, begyndte. Sådan endte en fantastisk uge på Donau.

_MG_9773Neil Stoddart.jpg
EPT Budapest champion William Fry

Den sidste hånd kom efter mindre end fem timers spil. Vi gik fra ende til anden på mindre end 300 minutter. Da han gik ind i heads-up slaget, havde Hrisca taget føringen med mere end to-til-en chip, og han havde ej heller vist noget som helst tegn på at ville kapitulere. Men Fry stjal Big Mo’ kort før slutningen, da han viste dobbelt knægt og ti mod Hriscas par syv, der fik spillet tilbage på et jævnbyrdigt plan.

Slutningen kom, da spillerne blev involveret i en pre-flop raising kamp og smed alle deres chips i den midterste pre-flop. Fry viste et par knægte og Hrisca flippede A-6. Floppet Td-Qs-6s gav Hrisca håb, men han skød over målet og heldet gav sejren til Fry. Efter en kort pause, hvor man besluttede, hvem der dækkede hvem, blev den 28-årige tidligere casino croupier Fry erklæret vinder og første EPT Budapest Champion nogensinde.

_MG_6487Neil Stoddart.jpg

Finalens hastighed gjorde da også bare dramaet større, og det varede ikke længe, før publikums opmærksomhed blev rettet mod bordene. I dagens løb stod specielt én spiller ud fra resten, nemlig Johnny Lodden, den norske pro, der har en legendarisk baggrund, når det kommer til succes online. Han har, efter at have skiftet til live turneringer, tjent penge på EPT seks gange, dog uden at nå finalebordet nogen af gangene. Denne gang blev det dog anderledes.

_MG_6505Neil Stoddart.jpg
Johnny Lodden, sponsoreret af PokerStars

Desværre var finalens yndling endnu ikke klar til den første, flygtige EPT titel i Budapest. Lodden tabte først €53.200 inden for ganske kort tid i starten af spillet, på trods af hvad der må have lignet et ellers sikkert par konger, da han checkede sine kort. I det, der ville blive en enorm pot, sendte Martin Jacobsen nordmanden hjem, da hans 7-10 udgjorde en straight. Potten lammede også den ungarske, lokale helt Zoltan Toth, der faldt nogle øjeblikke senere, da han satsede og sluttede med €78.736 på en syvendeplads.

De trofaste EPT tilhængere vil kunne huske Gino Alacqua for hans strålende andenplads i fjerde sæson i Prag. I dag fejrede han sin fødselsdag, men fik desværre ikke mulighed for at tilføje en EPT titel til dagens glæde, idet han sluttede på en sjetteplads, da han bukkede under i en tredelt pot mod Ciprian Hrisca: Dette gav ham en sjetteplads og €100.016.

_MG_9460Neil Stoddart.jpg
Gino Alacqua

Italiens chance for at få en EPT vinder blev for alvor slået til jorden med Alacquas nederlag, men den gnist af håb, der var tilbage, blev slukket, da Marino Serenelli sluttede af på en femteplads med €127.680. Weilliam Fry skar Serenelli af, før han gjorde det samme imod Albert Iversen. Iversens afgang med €153.216 lod os tilbage med tre spillere.

_MG_9499Neil Stoddart.jpg
Albert Iversen

Jacobsen vandt sin plads hos online PokerStars og med resultatet i denne turnering skulle det vise sig, at beslutningen om at skifte til at spille poker live var god. Den kun 21-årige tidligere kok skærer nu sit navn ind i pokerbordene. Jacobsens uge sluttede med en tredjeplads og €197.904, da han tabte en hånd til Hrisca, der havde forøget presset med en all-in. Den unge svensker afsluttede turneringen med to par, men ramlede hårdt ind i Hriscas flush.

_MG_9517Neil Stoddart.jpg
Martin Jacobsen

Med stor hastighed var finalen nu heads-up og nogle få, tågede minutter senere kronede vi Fry, der blev den første engelske vinder siden Julian Thews triumph tilbage i fjerde sæson. For øvrigt stammer både Thew og Fry fra Nottingham.

_MG_6551Neil Stoddart.jpg
Ciprian Hrisca

Hriscas indsats skulle dog ikke gå ubemærket hen. Rumæneren spillede sin første live turnering, 18 måneder efter han lærte spillet at kende i et hjemmespil hos nogle venner. Han sprang derefter til at spille online pengespil hos PokerStars. Hrisca, der valgte Budapest, da det var tættest på hans hjem, vil nok mene, at beslutningen om at tage en kort ferie i Ungarn var en af hans bedste nogensinde, da han tog €342.608 med sig hjem til Bukarest.

_MG_8130Neil Stoddart.jpg

Dette afslutter hermed vores EPT Budapest dækning. Glem ikke at du kan genopleve højdepunkter fra dagens spil på nedenstående links:

Her er de sidste otte
Niveau 23 opdateringer
Niveau 24 opdateringer
Niveau 25 opdateringer
Niveau 26 opdateringer

Du kan læse alt dette gennem øjnene og ordene på vores ungarske blogger, vores svenske blogger eller vores tyske blogger. Der er også film på PokerStars.tv.

Den næste EPT foregår i Warszawa, Polen, fra 15.-19. november. Alle detaljer findes på EPT.com og kvaler kører stadig på PokerStars.

Før dette, er der den fjerde sæson af Latin America Poker Tour Latin America Poker Tour, der begynder i morgen i Costa Rica, hvorefter vi flytter til Las Vegas til finalebordet ved World Series of Poker Main Eventen, hvor Million Dollar MenMillion Dollar Men vil prøve at skrive deres navne i historiebøgerne.

Det bliver nogle hektiske uger her på PokerStars bloggen. Følg med.

Indtil videre er det godnat fra Budapest.