icallseat3 vinder Sunday Warm-Up!

Sommertidsudgaven af PokerStars Sunday Warm-Up trak hele 4.312 deltagere til og bankede endnu engang den $750K garanti af banen, da den endte på $862.400. Føj det til den $1,6 millioner store præmiepulje ved Sunday Million, og PokerStars havde næsten $2,5 millioner i to store turneringer denne uge. Det tog hele eftermiddagen, men kort efter, at turneringens varighed havde krydset de otte timer, var finalebordet klar.

warm up 3.15.09.jpg

Det var kun et par hænder inde i finalebordet, at mad.afurable skubbede sin stack ind i midten og både shabbyglass samt bechis kaldte. De checkede alle til bordet 7s-10s-6h-Jc-9s, og så viste bechis Ah-8h og fik en straight med knægt høj. Shabbyglass muckede og mad.ufarable blev det første offer ved finalebordet med $6.985,44 for sin placering på niendepladsen.

En stor all-in konfrontation var klar til spillerne, da de vendte tilbage fra den første pause. Sebure gik all-in fra hijack med As-Qd, og bechis i cutoff samt MJOS i small blind kaldte. Bechis havde et mindre forspring før floppet med 4h-4c, men da bordet viste Js-2h-Ks-9s-6d, var det MJOS der havde den vindende hånd med Ah-Kh, der gav ham puljen samt en tredobling. Sebure fik $10.780 på ottendepladsen.

Ikke nok med, at schokonugget løb ind i en seriøs forhindring, da hans pocket konger ramlede ind i bechis' pocket esser, men floppet var nærmest en fornærmelse. Det blev 2c-4h-As, der gav bechis tre ens og schokonugget skulle nu lave et perfekt draw, hvis han ville overleve. Han fik en ligegyldig 10d på turnen og med den fuldstændig irrelevante river 8d, var schokonugget slået ud på syvendepladsen med $17.248.

KAMUK000 faldt også til pocket esser, denne gang til icallseat3, der raised før floppet med esser fra en tidlig position. KAMUK000 var den eneste, der kaldte og de to gik heads-up på floppet Qh-2s-7s. Icallseat3 førte på floppet, og KAMUK000 gik all-in over toppen med Ks-5s til naked flush draw. Der kom ingen spar på hverken turn (7d) eller river (10d) og KAMUK000 var færdig på sjettepladsen med $25.872.

Icallseat3 fortsatte sin gode stime, da han vandt en stor 50/50 mod shabbyglass og sendte ham derved ud på femtepladsen med $34.496. Efter, at shabbyglass raisede før floppet med 8c-8h, gik icallseat all-in over toppen med As-Qs. Floppet svang pendulet i icallseat3's retning med 3c-Ac-9c, men shabbyglass havde rigelig med klør-outs, der kunne sikre ham overlevelse. Turnen 7s var dog ikke til megen hjælp, og 6s på riveren afgjorde det hele, og icallseat3 forøgede sin chipføring.

Pocket ottere fungerede bedre for bechis, da hans 8h-8c gik all-in før floppet. MJOS kaldte med Jd-Jc, hvilket gav ham en lille fordel før floppet. Men da det kom med Qs-Qc-8d, havde bechis floppet fuldt hus, og så var rollerne byttet om. Turn og river 4d-Ad hjalp ikke meget og MJOS måtte gå ud på fjerdepladsen, der dog stadig var $43.120 værd.

De sidste tre deltageres dyst varede næsten lige så lang tid som resten af finalebordet, da de kun langede en smule ud efter hinanden, for derved at undgå de store konfrontationer. Endelig kom det ned til en 50/50, da shaaarrrp gik all-in før floppet med 4s-4h. Icallseat3 kaldte fra big blind med Ad-Jd, og floppet kom 6c-8c-9d. Icallseat3 fik flere outs, da turnen var en Qd og derved havde han brug for enten en ruder, es eller knægt for at komme nærmere belønningen. Riveren var Ac og shaaarrrp blev elimineret på tredjepladsen med $51.744, og så kunne heads-up begynde.

Efter den ørkenvandring af trevejs-spil, tog det kun tre hænder, før icallseat3 afgjorde turneringen. Med en massiv chipføring, tøvede icallseat3 ikke med at kalde bechis' all-in før floppet. Bechis lagde Ah-5h på bordet og havde brug for hjælp mod icallseat3's pocket tiere. En femmer på floppet 8d-Qh-5d var en smule af den hjælp, men turnen var den ubrugelige 2h, og nu havde bechis brug for enten en femmer eller es. Riveren Jc var en ringe erstatning, og bechis måtte tage til takke med andenpladsen med $77.616.

Icallseat3 spillede solid poker ved finalebordet. Han eliminerede sine sidste to konkurrenter indenfor fire hænder på sin vej til triumfen ved Sunday Warm-Up, og selvfølgelig den $111.249,60 store førstepræmie. Tillykke til icallseat3 og alle vores spillere ved finalebordet!