Tulkaz og sputnik1 viste de danske farver i weekendens turneringer

Den danske resultater ved onlinefilten var ikke voldsomt imponerende i weekendens turneringer, men enkelte danske spillere stak dog hovedet frem. Efter et vel overstået EPT Prag, hvor Dan Pedersen blev bedste dansker på en 16. plads til omkring 100 af de lange danske, så stod weekenden i onlineturneringernes tegn. Danskerne har tidligere markeret sig stærkt i disse turneringer med store deltagerfelter og store præmiesummer, og den største turnering af alle, Sunday Million, er flere gange i år blevet vundet af danske spillere.

Denne weekend stod det hele dog noget anderledes til. I Sunday Warm Up med $750.000 i garanteret præmiesum blev "Casesi" bedste dansker på 35. pladsen efterfulgt af Snowking_85, som endte som nr. 78. "Casesi" fik $1481 for aftenens anstrengelser. Lidt bedre gik det dog den anerkendte danske spiller "Ministerborg" i Sunday Million, hvor han fik spillet sig frem til en placering som nr. 14 ud af 7549 starteden. Dette gav $5284 ind på PokerStars-kontoen ud af en samlet præmiesum på imponerende $1,500.000 svarende til 8 millioner danske kroner. Danmark fik endnu en placering i top 20 i form af "frydbrun" fra Århus på 19. pladsen.

Det er dog ikke kun i de dyre turneringer at danskerne plejer at slå til med imponerende resultater. Noget af det bedste ved PokerStars.com er de enorme muligheder for at spille poker, ligegyldigt hvilket niveau du spiller på. Om du spiller gratis turneringer i form af freerolls, $3-turneringer eller de helt store turneringer med buy-in på $200 eller mere, så finder du her alle mulighederne. Én af PokerStars mest besøgte turneringer er den daglige $3-rebuy turnering kl. 20.15. Med 7137 deltagere kom denne turnering søndag aften op på en præmiesum på $83.448. Dette nød "sputnik1" fra Esbjerg rigtig godt af, da han for et lavt buy-in fik spillet sig frem til finalebordet og en endelig 4. plads, hvilket udløste $3838. Stort tillykke til "sputnik1" lyder i hvert fald herfra.

Bedste danske resultat hos PokerStars blev dog leveret af turneringseksperten Jonas "Tulkaz" Klausen. Tulkaz har i flere år markeret sig stært i de store turneringer - både online og i live turneringer, og i denne weekend slog han til med en i sejr i en $215 Heads Up turnering med 235 deltagere. Før han kunne tage sejren hjem blev 9 modstandere slået ud i det specielle mand-mod-mand format, hvorefter Tulkaz kunne modtage gevinsten på $12.690 for sejren. Du kan senere her i bloggen læse et dugfrisk interview med netop Jonas "Tulkaz" Klausen.



Interview med Jonas "Tulkaz" Klausen fra EPT Barcelona, hvor han blev nr. 11 0 0 0