2007 World Series: Katja Thater fra Team PokerStars vinder armbånd
Der er megen uenighed om hvorvidt Babe Ruth faktisk pegede mod centerfield-muren i Game 3 i 1932 World Series for efterfølgende at slå bolden over muren længst væk. Mange fans og historikere insisterer på, at det skete og nægter at tro andet, mens andre bare betragter det som endnu en af baseballs drilske legender. Lige meget hvad, så er det den slags baseball-viden og romantikken omkring os, vi vælger at tro på.
Der er gået 75 år siden det skete. Her ved 2007 World Series (denne en poker-event) pegede Katja Thater på sin sejr i går aftes. Mens hun gik ud af Amazon Roomet klokken 3, standsede hun i lang nok tid til at genkalde sin skuffende 5. plads i Ladies no-limit hold’em eventen. Hun sagde, at femtepladsen ikke var en mulighed denne gang i $1500 Razz eventen.
”Et, to eller tre” sagde hun og gik selvsikkert ud i gangen.
Da Katja kom i dag, tror jeg at der var mange folk, inklusiv mig, som kunne se, at hun havde ændret mening. Anden eller tredje ville heller ikke være nok. Hun ville vinde, og der var ikke andre muligheder.
Tidligt på eftermiddagen, som det blev reporteret i Men in the Men's, samlede Katja pots op til højre og venstre og var på vej mod chipleadet. Ved middagspausen havde hun det.
Der kørte to historier gennem hovederne på medierne i dag. Den ene var Eskimo Clarks nedadgående ”helbred” ved finalebordet. Den anden var den kendsgerning, at der var to kvinder ved finalebordet, som havde chance for at vinde armbånd. Ved dagens slutning havde Eskimo overlevet til en 4. plads, og den anden kvinde blev nummer to.
Og så havde vi Katja Thater tilbage. Kvinden som begyndte at spille seriøs poker for bare otte år siden, da hun spillede for sin kæreste Jan Von Halle i et high stakes-spil. Siden da er Katja blevet en spiller med sit helt eget talent. Efter at have nået finalebordet ved en EPT event i år gik hun videre til finalebordet ved Ladies Eventen ved 2007 World Series. Så kæmpede hun sig vej gennem Razz-feltet for at blive det tredje Team PokerStars-medlem til at nå mindst to finaleborde i dette års World Series. Mens Jan fulgte med, fem fod over hende, brugte Katja aftenen på lave en opvisning i Razz.
Da hun var heads-up med et 4-1 chip lead, lagde jeg mærke til noget sjovt. Både Katja og Jan er meget sindsrolige tyskere. Lige meget om de lige er blevet slået ud af en event eller tredoblet, så er den eneste følelse man ser, et træk på skulderne som udtrykker: ”Nå, der kan man bare se”.
Jans øjne lyste dog op, da der var to spillere tilbage. Han pressede så hårdt på gelænderet, at jeg frygtede, han ville styrte ned på bordet, og da Katja fik Larry St. Jean all-in, startede Jan sin tur mod gulvet. Da de sidste kort ramte bordet, skubbede Jan sig vej frem mod Katja.
Udtrykket i hans ansigt var bedre, end hvis han selv lige havde vundet et armbånd.
Og så var der Katja. Hun trådte væk fra bordet, tog en dyb indånding, og vendte sig så mod en gruppe af os, som stod samlet ved siden af bordet.
”Nå, det er dejligt,” sagde hun.
Jeg iagttog Jan danse lidt mere rundt, og kunne så ikke lade være med at spørge: ”Dejligt? Du har lige vundet et World Series-armbånd, og alt du har at sige til os er dejligt?”
Hun trak på skulderne. ”Ja, dejligt.”
Katja tager en dyb indånding efter sin sejr
Der sker meget, når man vinder et armbånd her. Der er et par ceremonier, et photoshoot og en række af interviews og præsentationer. Gennem det hele forblev Katja så rolig, som hun havde været ved bordet hele dagen. Da ESPN pressede hende til at tale om sin rolle som en kvinde i poker, affejede hun dem høfligt. ”Det betyder ikke noget om du er sort eller hvid, ung eller gammel, man eller kvinde. I poker kan det hele gå ud på et.”
Jeg huskede at hun havde været på samme måde ved Ladies Eventen. Når andre kvinder brød ud i tårer, når de overlevede et all-in, afslørede Katja aldrig nogen følelser. Jeg tænkte, at det måske hørte til i Razz. Hun arbejdede i tre dage på at skabe den dårligst mulige hånd, og det lykkedes. Hun var på en måde den mest vindende taber.
Katja modtager sit armbånd af WSOP-kommissær Jeffery Pollack
Katja giver et interview til ESPN
Da det hele var overstået, så jeg dog Katja tage et øjeblik for sig selv. Hun havde lige slået over 300 andre spillere og taget sin første World Series-sejr med en præmie på $132.653.
Selvom jeg ikke har et billede, og selvom jeg ikke vil sætte min bankroll på spil, så sværger jeg...
Jeg så hende tørre en tåre fra øjet.
Katja viser modvilligt sit nye armbånd frem
Tillykke til Katja Thater for at blive det første medlem af Team PokerStars til at vinde et armbånd i 2007 World Series.
Labels: 2007 World Series of Poker, Katja Thater
indlæg af Brad "Otis" Willis kl. 12:56 AM
Der er gået 75 år siden det skete. Her ved 2007 World Series (denne en poker-event) pegede Katja Thater på sin sejr i går aftes. Mens hun gik ud af Amazon Roomet klokken 3, standsede hun i lang nok tid til at genkalde sin skuffende 5. plads i Ladies no-limit hold’em eventen. Hun sagde, at femtepladsen ikke var en mulighed denne gang i $1500 Razz eventen.
”Et, to eller tre” sagde hun og gik selvsikkert ud i gangen.
Da Katja kom i dag, tror jeg at der var mange folk, inklusiv mig, som kunne se, at hun havde ændret mening. Anden eller tredje ville heller ikke være nok. Hun ville vinde, og der var ikke andre muligheder.
Tidligt på eftermiddagen, som det blev reporteret i Men in the Men's, samlede Katja pots op til højre og venstre og var på vej mod chipleadet. Ved middagspausen havde hun det.
Der kørte to historier gennem hovederne på medierne i dag. Den ene var Eskimo Clarks nedadgående ”helbred” ved finalebordet. Den anden var den kendsgerning, at der var to kvinder ved finalebordet, som havde chance for at vinde armbånd. Ved dagens slutning havde Eskimo overlevet til en 4. plads, og den anden kvinde blev nummer to.
Og så havde vi Katja Thater tilbage. Kvinden som begyndte at spille seriøs poker for bare otte år siden, da hun spillede for sin kæreste Jan Von Halle i et high stakes-spil. Siden da er Katja blevet en spiller med sit helt eget talent. Efter at have nået finalebordet ved en EPT event i år gik hun videre til finalebordet ved Ladies Eventen ved 2007 World Series. Så kæmpede hun sig vej gennem Razz-feltet for at blive det tredje Team PokerStars-medlem til at nå mindst to finaleborde i dette års World Series. Mens Jan fulgte med, fem fod over hende, brugte Katja aftenen på lave en opvisning i Razz.
Da hun var heads-up med et 4-1 chip lead, lagde jeg mærke til noget sjovt. Både Katja og Jan er meget sindsrolige tyskere. Lige meget om de lige er blevet slået ud af en event eller tredoblet, så er den eneste følelse man ser, et træk på skulderne som udtrykker: ”Nå, der kan man bare se”.
Jans øjne lyste dog op, da der var to spillere tilbage. Han pressede så hårdt på gelænderet, at jeg frygtede, han ville styrte ned på bordet, og da Katja fik Larry St. Jean all-in, startede Jan sin tur mod gulvet. Da de sidste kort ramte bordet, skubbede Jan sig vej frem mod Katja.
Udtrykket i hans ansigt var bedre, end hvis han selv lige havde vundet et armbånd.
Og så var der Katja. Hun trådte væk fra bordet, tog en dyb indånding, og vendte sig så mod en gruppe af os, som stod samlet ved siden af bordet.
”Nå, det er dejligt,” sagde hun.
Jeg iagttog Jan danse lidt mere rundt, og kunne så ikke lade være med at spørge: ”Dejligt? Du har lige vundet et World Series-armbånd, og alt du har at sige til os er dejligt?”
Hun trak på skulderne. ”Ja, dejligt.”
Der sker meget, når man vinder et armbånd her. Der er et par ceremonier, et photoshoot og en række af interviews og præsentationer. Gennem det hele forblev Katja så rolig, som hun havde været ved bordet hele dagen. Da ESPN pressede hende til at tale om sin rolle som en kvinde i poker, affejede hun dem høfligt. ”Det betyder ikke noget om du er sort eller hvid, ung eller gammel, man eller kvinde. I poker kan det hele gå ud på et.”
Jeg huskede at hun havde været på samme måde ved Ladies Eventen. Når andre kvinder brød ud i tårer, når de overlevede et all-in, afslørede Katja aldrig nogen følelser. Jeg tænkte, at det måske hørte til i Razz. Hun arbejdede i tre dage på at skabe den dårligst mulige hånd, og det lykkedes. Hun var på en måde den mest vindende taber.
Da det hele var overstået, så jeg dog Katja tage et øjeblik for sig selv. Hun havde lige slået over 300 andre spillere og taget sin første World Series-sejr med en præmie på $132.653.
Selvom jeg ikke har et billede, og selvom jeg ikke vil sætte min bankroll på spil, så sværger jeg...
Jeg så hende tørre en tåre fra øjet.
Tillykke til Katja Thater for at blive det første medlem af Team PokerStars til at vinde et armbånd i 2007 World Series.
Labels: 2007 World Series of Poker, Katja Thater
indlæg af Brad "Otis" Willis kl. 12:56 AM
posted by HillaryC at
8/03/2007 08:45:00 AM
